TV: Lukkede ned for profil

Videre: Værterne dæmmede fint op for Katja Larsen

Prismodtagerne. Foto: Erik Elmelund
Prismodtagerne. Foto: Erik Elmelund

Torsdagens anden kamp i Roskilde Idrætspark stod mellem Absalons Skole og Kirke Såby Skole. Se kampfakta her.

Kirke Såby Skole havde vundet deres første kamp med 8-0, og helt usædvanligt var der kun en målscorer, nemlig talentfulde Katja Larsen, der nettede otte gange. Katja spiller til daglig elitefodbold i Brøndby IF og udtalte sig før kampen. Her sagde hun. at hun da regner med at blive landholdsspiller.

- Jeg træner fire gange om ugen og må gerne spille Ekstra Bladet Skolefodbold ved siden af, sagde hun.

Se hele interviewet her:

Mandsopdækning
Frederikke Sørensen, der var den bedste spiller for hjemmeholdet, udtalte følgende:

- Vi har ikke snakket om, hvad vi gør ved Katja, sagde hun, men trænerne fra Absalons Skole i Roskilde havde læst om Katja, og taktikken var klar:

- Der skal være personlig mandsopdækning med Sigrid Jørgensen som ekstra hjælper på Katja hele tiden, udtalte træner Mikkel Rasmussen.

Den specielle opgave fik lille hurtige Klara Johansen, og hun løste den til et 12-tal uden brug af ufine midler. Katja kom ikke i så stor fokus som forventet, men viste stor klasse, hver gang hun rørte bolden.

Et enkelt nærgående forsøg på overliggeren blev det til, hvor tilskuere fra holdet mente, at den var inde, men dette var umuligt at se. Katja manglede medspillere til at spille hurtige et-to-bolde med, og hjemmeholdets dygtige piger trak det længste strå og kom foran efter syv minutter.

Opbakning på lægterne. Foto: Erik Elmelund
Opbakning på lægterne. Foto: Erik Elmelund

Se også: Kirkerne slog klinger

Buldrede videre
Anfører Andrea Kamph Kristensen øgede til 2-0 på en lidt tilfældig chance.

Efter godt 20 minutter gik Frederikke Sørensen solo, men hendes afslutning halvklaredes af keeper Simone Andersen, men på den løse bold dukkede en stærkt spillende Sarah Rasmussen op og øgede let til 3-0.

Samme Sarah øgede til 4-0 på en aflevering fra venstre, og kampen syntes afgjort. Kort før pause spilles et indlæg ind over til Frederikke, der således også kom på måltavlen i denne kamp.

I anden halvleg spillede Absalon på det sikre. Katja var kort ude, men kom ind igen, uden at billedet ændrede sig. Der blev ikke scoret mere, og dermed endte kampen 5-0 til værterne. Efter kampen udtalte Katja, at det var ok med opvartningen. Det havde hun prøvet så tit.

Absalons skole skal nu møde Roskilde Private Realskole.

1 af 3 Klar til kamp. Foto: Erik Elmelund
2 af 3 Andrea Kristensen fra Absalons Skole. Foto: Erik Elmelund
3 af 3 Prismodtagerne. Foto: Erik Elmelund