TV: Magiske handsker

Klasse keeper: Det blev drengen på målmandsposten, der var afgørende i opgøret

Det var kun i den ene ende, at drengene fik lov at score. I den anden ende stod nemlig Anders. (Foto: Jonas Vestergaard)
Det var kun i den ene ende, at drengene fik lov at score. I den anden ende stod nemlig Anders. (Foto: Jonas Vestergaard)

Det var to hold, der både ville og kunne spille fodbold, da Tjørnegårdskolens drengehold tørnede sammen med deres ditto fra Jyllinge Skole.

Det blev en kamp med høj intensitet og nerve, samt en kamp som ingen af holdene havde lyst til at tabe.

Selvom kampen havde et højt intensitetsniveau, havde det ikke den store indvirkning på kampens tekniske færdigheder.

Tilskuerne i Svogerslev blev forkælet med masser og lækre mål og detaljer. Alt i alt var den en kamp på meget højt niveau.

Der var god opbakning på sidelinjen. (Foto: Jonas Vestergaard)
Der var god opbakning på sidelinjen. (Foto: Jonas Vestergaard)

Se kampfakta her.

Se også: Tæt duel

Højt tempo
Kampen blev lagt ud i et meget højt tempo, hvor gæsterne fra Jyllinge tog teten til at starte med.

Det lykkedes dog ikke Jyllinge at komme frem til de helt store chancer i kampens indledning. En stor del af den ære kunne tilskrives Tjørnegårds to-metermand Philip Clausen, der gang på gang med imponerende fysik fik ryddet op. Philip og resten af Tjørnegårds-forsvaret kunne dog intet stille op, da Sebastian Toft kunne udnytte en omstilling 11 minutter inde i kampen og bragte gæsterne foran.

Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Jonas Vestergaard)
Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Jonas Vestergaard)
 

Efter scoringen trak Jyllinge-holdet sig lidt tilbage, og Tjørnegårdskolen fik mere plads frem ad banen.

Dette gjorde, at Tjørnegårdskolen fik en del chancer til sidst i halvlegen. I kampens 17. minut var Casper Grenning tæt på med et frispark, men Anders Fjellerup var sikker på målet.

Keeperen slog til
I anden halvleg var det et rent stormløb imod Jyllinge målet og specielt Casper Grenning og Oliver Bang satte tempo.

Da der var spillet syv minutter af anden halvleg blev der begået straffe på sidstenævnte.

Oliver tog selv bolden for at sparke, men en fantastisk redning fra Anders Fjellerup forhindrede en udligning.

Tjørnegårdskolen fortsatte med at presse, men Anders i Jyllinge-målet havde nærmest fået vinger og reddede konstant sit hold. Selvom Emil Schubert fra Jyllinge fik gult kort, og Tjørnegårdskolen derfor var i overtal lykkedes det dem ikke at score. I stedet kunne Sebastian Toft afslutte en kontra med en flot flugter uden chance for Abdurrahmann Erdogang til stillingen 2-0 fem minutter før tid.

Anders havde massevis af flotte redninger i kampen. (Foto: Jonas Vestergaard)
Anders havde massevis af flotte redninger i kampen. (Foto: Jonas Vestergaard)
 

2-0 målet tog moralen fra Tjørnegårdskolen. Derfor kunne Nicolas Heideman lukke og slukke kort før tid til slutresultatet 3-0.

Dermed er Jyllinge Skole videre.