TV: Matchvinder fik hjælp fra oven

Bevarede troen: Mubarik Abdi takkede efter guldhugget

Mubarik Abdi sendte en hilsen til de øvre magter efter sit drømmemål i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Mubarik Abdi sendte en hilsen til de øvre magter efter sit drømmemål i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Matchvinderen Mubarik Abdi fra Marievangsskolen er overtroisk, og da han tre minutter før slutfløjtet i den forlængede spilletid med stor sandsynlighed afgjorde kredsfinalen mellem Brøndby Strand Skole og Marievangsskolen fra Slagelse, så kan man godt forstå, at han pegede og kiggede op mod himlen efter sin scoring.

- Ja, jeg er muslim og tror, at Allah har haft hjulpet mig her. Og så er det jo på sin plads at takke, så det var dejligt, fortalte Mubarik efter kampen.

Mubarik fortalte samtidig, at han har drømt om dette lige siden, at drengene fra Marievangsskolen kvalificerede sig til kredsfinalen.

- Hvilken angriber drømmer ikke om at afgøre en finale i de sidste minutter og dernæst få alle holdkammeraternes lykønskninger?

Se også: TV: Gjorde det onde på Vestegnen

Ikke helt tilfreds
Men inden dette skete, skulle der spilles næsten 80 minutters fodbold på det vindblæste Brøndby Strand Stadion. Ifølge Mubarik var det en meget lige kamp, og selvom holdet trak sig sejrrigt ud af opgøret, var angriberen alligevel ikke helt tilfreds med præstationen.

- Ja, vi havde vel vores perioder hver især, hvor vi var bedst. Jeg synes, jeg var meget alene oppe foran i anden halvleg og i omkampen (2x10 minutter red).

Men det var jo heller ikke så mærkeligt, for Marievangsskolen rykkede nemlig Silas Dahl fra angrebet ned på midtbanen, da Lucas Hansen fik advarsel i det sidste minut af den ordinære spilletid.

Så første del af omkampen gik med, at bolden skulle spilles op på Mubarik, som så skulle forsøge at holde i bolden og på den måde vinde tid.

Marievangsskolen havde i løbet af kampen problemer med at holde Ali Shah i den lyseblå trøje tilbage. Foto: Henrik Schou
Marievangsskolen havde i løbet af kampen problemer med at holde Ali Shah i den lyseblå trøje tilbage. Foto: Henrik Schou
 

- Jeg synes, det gik ok. Ikke alt lykkedes for os, men Brøndby Strand er også et godt hold, og de giver aldrig op. Især deres anfører Ali havde vi nogle problemer med at holde.

- Vi spiller selv med dybde i første halvleg, og der havde vi vores bedste periode. Jeg kan godt lide, at bolden bliver spillet op til mig eller mod mig, og så kan vi presse mere op. I anden halvleg fik jeg ikke skabt så meget plads til mine holdkammerater, som jeg kunne ønske, fortalte Mubarik videre.

Og det er rigtigt, at Mubarik i anden halvleg og i omkampen faldt noget ud af kampen.

- Brøndby Strand fik et overtag i spillet, og mine holdkammerater måtte slås meget for det, udtrykte Mubarik.

Se også: TV: Marievang modtager guldet

Slog til ud af det blå
Men Marievangsskolen og Mubarik overvandt de trængsler, der var i forbindelse med Lukas' advarsel. Starten på afgørelsen var, at en Brøndby-spiller begik et benspænd i deres angrebszone. På egen banehalvdel skulle anfører Mads Buhl sparke, og han sparkede bolden op i hjemmeholdets straffesparksfelt.

Det så ufarligt ud, da en af Brøndby-spillerne headede bolden væk, men uheldigvis ramte han en holdkammerat lige i nakken, så bolden sprang hen til en helt fri Mubarik. Mubarik var ikke sen til at tæmme bolden med brystet, og i samme bevægelse fik han flugtet til bolden.

En meget flot og meget svær teknisk detalje og heldigt at bolden fik lige akkurat den fart, den højde og bue, den skulle have for at gå over Mudaba i hjemmeholdets mål. Afslutningen var heller ikke for kraftig udover, at bolden kunne dykke og gå i mål lige under overliggeren. Det var en kæmpe forløsning for Mubarik, der løb mod sidelinjen, stoppede og kiggede op i himlen.

Mubarik jubler efter den forløsende scoring til 1-0. Foto: Henrik Schou
Mubarik jubler efter den forløsende scoring til 1-0. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Marievangsskolen

Vil afgøre endnu større kampe
Mubarik drømmer om at blive professionel fodboldspiller, men angriberen har især en drøm, som han håber går i opfyldelse i fremtiden.

- Det næste jeg gerne vil er at gøre det samme. Afgøre en vigtig kamp for enten FCK eller Brøndby.

- Jeg vil jo gerne være professionel fodboldspiller, og det gør intet, hvis det kunne blive i en af disse klubber, afsluttede en stolt og storsmilende Mubarik.

Mubarik ser nu frem til forårets kampe. Han spurgte samtidig, om det nu også var den rigtige kvartfinale, som holdet var nået til. Her var svaret klart, at det var det.

Marievangsskolens kvartfinale spilles i perioden mellem 1. og 4. april 2019. Hvis holdet skal gå hele vejen, så har de endnu tre kampe foran sig i verdens største skolefodbold-turnering Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Få styr på foråret

Hør hvad Mubarik ellers sagde efter at have vundet kredsfinalen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen