TV: Mr. Clean Sheet gjorde det igen

Sikre skanser: Begge keepere havde inden dagens kamp ikke lukket mål ind

Anders Jørgensen hurtigt ude af sit mål. Han har stadig ikke lukket et mål ind i turneringen. (Foto: Jonas Vestergaard)
Anders Jørgensen hurtigt ude af sit mål. Han har stadig ikke lukket et mål ind i turneringen. (Foto: Jonas Vestergaard)

Inden dagens opgør var ingen af de to holds keepere blevet passeret i turneringen. Og når begge holds offensiver samtidig havde sprudlet, var der lagt i kakkelovnen til en brag en kamp, da Marbækskolen hjemme tog imod Østervangsskolen.

Det skulle da også blive en flot spillet kamp, dog med det ene hold som værende dominerende.

Begge hold klar til kamp. (Foto: Jonas Vestergaard)
Begge hold klar til kamp. (Foto: Jonas Vestergaard)
 

Se kampfakta her

Ud af starthullerne
Hjemmeholdet fra Marbækskolen kom blæsende ud fra kampens start. Der var dårligt nok spillet et minut før de to offensive stjerner Phillip Petersen og Phillip Andersen testede Magnus Østergaard i Østervangs-buret. Magnus viste dog klassen ved i to omgange at redde frisag.

I begge de forgangne kampe, havde den normale ishockey-spiller, Phillip Petersen, lavet hattrick. I dagens kamp var det dog som om, at skarpheden manglede lidt. Selvom Phillip som sædvanlig kom til rigeligt med chancer, både med hovedet og med fødderne, var der problemer med at finde netmaskerne.

Se også: Ishockey-dreng stærk uden stav

Se også: TV: Solbakkens svanesang

Svære tider
Østervangsskolen prøvede det bedste de havde lært, at komme igennem Marbækskolens defensiv. Spillet blev specielt sat op af anfører Oliver Grønager, men gang på gang leverede Mikas Hansen solide forsvarsindgreb og ellers var Anders Jørgensen på plads i målet.

Østervang prøvede at sætte spillet op. (Foto: Jonas Vestergaard)
Østervang prøvede at sætte spillet op. (Foto: Jonas Vestergaard)
 

Selvom Magnus Østergaard stod en fantastisk kamp, måtte han kapitulere bare et minut før pausen. Efter hånd på bolden i feltet, kunne Phillip Andersen sikkert sparke straffet i nettet.

Efter pausen fortsatte Marbækskolen det massive pres og havde masser af store tilbud, men ind ville den ikke. Efter 10 minutter kom muligheden for udeholdet, da forsvarsgeneral Mikas Hansen trak et dumt gult kort og Østervangsskolen kom i overtal. Det lykkedes dem dog aldrig at blive helt farlige.

Se også: Klasseforskel efter pausen

Lukkede og slukkede
Med godt 10 minutter igen satte Marbækskolen et vanvittigt flot angreb op. Angrebet endte med, at Mathias Eriksen kunne slå et ganske præcist indlæg ind i hovedet på Phillip Andersen, der gjorde det til 2-0.

Phillip Andersen fuldendte sit hattrick. (Foto: Jonas Vestergaard)
Phillip Andersen fuldendte sit hattrick. (Foto: Jonas Vestergaard)

Jubel efter Marbæk-scoring. (Foto: Jonas Vestergaard)
Jubel efter Marbæk-scoring. (Foto: Jonas Vestergaard)

2-0-målet fik Østervangsskolen til at satse og det gav plads nede bagved. Faktisk så meget plads, at Phillip Andersen kunne stikke afsted og sikre sit hattrick.

Med en 3-0-sejr kan Anders Jørgensen, der gerne tager navnet 'Marbæks Mr. Clean Sheet' tilføje endnu et 0 på kontoen. Samtidig kan han og resten af Marbæk-holdet ser frem til, at Hvalsø Skole venter i næste runde.