TV: Øst slog vest

Kæmpede bravt: Begge mandskaber gik efter sejren i lokalbraget

Der var nok at se til i gæsternes mål. Foto: Erik Larsen
Der var nok at se til i gæsternes mål. Foto: Erik Larsen

Fredag tog Brøndbyøster Skole imod Brøndbyvester Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Træner Keld Reitov fra Brøndbyøster Skole, sagde inden kampen:

- Vi vandt vores første kamp med 6-1, og i dag stiller vi op med samme hold. Vi kender ikke noget til vores modstandere, men mon ikke det er en 50/50-kamp.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kort fornøjelse

Klar fra start
Steven fra Brøndbyvester Skole fortalte:

- Vi slog Søndervangskolen 3-0, og siden har vi skiftet to spillere ud. Denne kamp er et lokalopgør, så alt kan ske, men vi har sagt til vores spillere, at de skal ud og kæmpe, men også nyde kampen.

Det virkede straks fra start som om, at hjemmeholdet var en anelse stærkere, og de førte det ene angrab afsted efter det andet. Udeholdet havde lidt problemer med at dæmme op for modstandernes kombinationer.

Efter 15 minutters spil kom kampens første scoring. Det var Berzan Savuran, der fik fisket bolden til sig, og så gik det hurtigt, da han tog et par træk og derefter scorede. Straks efter blev det også 2-0 på et rigtig godt mål. Daniel Öztopcu kom fra højre side helt nede ved baglinien, da han trykkede af. Bolden løb langs med mållinien, ramte den bageste stolpe og sprang i mål.

Værterne vandt fortjent kampen. Foto: Erik Larsen
Værterne vandt fortjent kampen. Foto: Erik Larsen

Se også: Farlige i luften

Kørte sejren hjem
Tredje mål fejlede heller ikke noget, for det var en flot fremlægning. Daniel Soydan nåede op til den med hovedet. Han gav lige bolden et lille puf og headede bolden over målmanden og ind i nettet.

Så stillingen var 3-0 til hjemmeholdet i pausen, og her samlede Steven fra Brøndbyvester Skole sine spillere for at give dem en peptalk:

- Nu starter vi fra nul, og så må vi ind og jagte chancerne.

Det skal fortælles, at det gik dem meget bedre i anden halvleg, da de holdt modstanderne fra at score, mens de selv var tæt på at nette. Men lokalderbyet endte dog retfærdigt med 3-0 til Brøndbyøster Skole.

Hør værternes snak i pausen: