TV: Overmagten leverede bedre

Flot spil: Der skulle hele fem forskellige målscorere i brug

Svebølle Skole kunne sætte fem kugler i nettet i opgøret mod Kildevangens Skole. Foto: Erik Elmelund
Svebølle Skole kunne sætte fem kugler i nettet i opgøret mod Kildevangens Skole. Foto: Erik Elmelund

Hjemmeholdet Svebølle Skole skulle i dette drengeopgør møde udeholdet fra Kildevangens Skole.

På banen var der spænding til pausen.

Værternes anfører Mikkel Kjørvel forventede en sejr til hans homogene hold, hvor 13 af drengene i sidste uge vandt et kredsmesterskab i fodbold inden for Dansk Skoleidræt Vestsjælland med skolens to 9. klassere.

- Det er dog vigtigst at komme langt i Ekstra Bladet Skolefodbold, udtalte Mikkel før kampen.

Se kampfakta her.

Svebølle Skole på et flot forsøg. Foto: Erik Elmelund
Svebølle Skole på et flot forsøg. Foto: Erik Elmelund

Keeper: Krydser fingre for lokalderby

Spænding fra start
Der var masser af god stemning og opbakning fra både elever og lærere.

Hjemmeholdets Andreas Breindahl fungerede som assistenttræner, og han fik skæld ud af Marcus Loose, der blev sat på bænken.

Sidste kamps Fidusbamsemodtager Nawin Nasseri fortalte, at Fidusbamsen har fået en fast plads på hylden på hans værelse.

Værterne startede bedst, og bolden kom ikke på holdets banehalvdel før det fjerde minut, hvor forsvarer Emil Kindtler kom til at begå et klart straffespark mod gæsternes Nikolas Ottosen.

På dette spark scorede holdets bedste spiller August Di Basso sikkert til 0-1.

Gæsterne havde sværere ved at score på deres chancer. Foto: Erik Elmelund
Gæsterne havde sværere ved at score på deres chancer. Foto: Erik Elmelund

Skruede op for tempoet

En mand i undertal
Emil fik en ufrivillig pause på ti minutter af den glimrende dommer Jimmy Stryhn.

Trods undertal blev hjemmeholdet ved med at dominere spillet med flere gode forsøg til Jeppe Simonsen, Nawin Nasseri og Mikkel Kjørvel. Men først kort før pausen fik skolen udlignet, da Jeppe Simonsen efter en flot dribletur serverede bolden til Nawin, der bankede den ind.

I halvlegens overtid kom udeholdets Nikolas Ottosen til at lave det, han selv kaldte en svinestreg midt på banen. Det kostede et gult kort, som fik stor betydning lige efter pausen.

Nawin bankede ét mål i kassen. Han fejrede det med en jubel. Foto: Erik Elmelund
Nawin bankede ét mål i kassen. Han fejrede det med en jubel. Foto: Erik Elmelund

TV: Fysikken slog teknikken

Troede på det
I pausen mente gæsterne, at de stadig kunne vinde. Men hurtigt slog hjemmeholdet sejren fast i anden halvlegs overtal.

Efter to minutter gik håndboldspilleren Magnus Klarskov solo på venstrekanten.

Efter flotte driblinger satte han bolden ind med sit kolde højreben til føring 2-1. Det blev yderligere 3-1 inden udeholdet var fuldtallige. Lucas Fuglsang scorede flot på et frispark.

Med lige mange på banen forsøgte hjemmeholdets Rasmus Nielsen sig på et frispark. Men gæsternes keeper Nitharsan Vickeshhwaran halvklarede flot. Men uheldigvis for ham var værternes forsvarsdirigent Glenn Hansen over riposten og øgede til 4-1.

Se Kildevangens Skole score på straffespark her:

De tre glade prismodtagere Emil, Magnus og August. Foto: Erik Elmelund
De tre glade prismodtagere Emil, Magnus og August. Foto: Erik Elmelund

TV: Overtog spillet

Noget af en slutning
Et par gule kort blev uddelt til Radwan Haso fra hjemmeholdet samt Patrick Johansen fra udeholdet. Det var efter et frispark mod Jeppe Simonsen.

Gæsterne var tæt på en reducering, men hjemmeholdets målmand Jonathan Nielsen klarede flot Di Bassos forsøg.

Slutteligt slog Jeppe Simonsen sejren fast til slutresultatet 5-1.

Efter kampen udviste  udeholdet en usædvanlig god fairplay-indstilling. Også selvom de selvfølgelig var skuffede over resultatet.

Et af kampens fire gule kort. Foto: Erik Elmelund
Et af kampens fire gule kort. Foto: Erik Elmelund

Se Svebølle Skoles mål på frispark her: