Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Reddet af landsholdsspiller

Lige scoret for Danmark: Andreas Bredahl fortsatte målrusen

Landsholdsspiller Andreas Bredahl blev afgørende for sit hold, da han nettede fire kasser i dagens kamp. Foto: Erik Elmelund
Landsholdsspiller Andreas Bredahl blev afgørende for sit hold, da han nettede fire kasser i dagens kamp. Foto: Erik Elmelund

Både Nyrupskolen og Tølløse Privat- og Efterskole har spillet finale i Parken, dengang Ekstra Bladet Skolefodbold blev rundet af i nationalarenaen. Nyrupskolens drenge deltog i finalen 1995, mens Tølløse Privatskole deltog året efter i 1996, hvor Nyrupskolens piger også var med. Begge skoler tabte til jyske hold.   

Se kampfakta her.

Stjernestøv fra FCN-tiger
Gæsterne fra Tølløse Privat- og Efterskole stillede overraskende op med U16-landsholdsspilleren Andreas Bredahl, der virkelig gjorde en forskel i dagens kamp. Han var også med i U16-landsholdets trup, da holdet spillede to træningskampe mod Frankrig.

Holdet vandt deres første kamp mod franskmændene, og her var det Andreas Bredahl, der bragte danskerne i front. U16-landsholdet vandt desuden opgøret med cifrene 3-2. Andreas spiller til daglig for FC Nordsjællands U17-hold, og tidligere fik han ikke lov til at spille Ekstra Bladet Skolefodbold af sin klub.

Se interviewet med ham:

Forståeligt nok var Nyrupskolens spillere lidt bange for Andreas Bredahl, og han slog fra første boldberøring fast, at han kom til at styre denne kamp. Godt hjulpet af sine holdkammerater med Andreas ”Andy” Nielsen og målmand Tobias Lund i spidsen.

"Andy" spiller på højt niveau i Holbæk sammen med Nyrupskolens anfører Mathias Friis, og de lovede hinanden, at de ville være gode venner før, under og efter kampen, som også blev et fair spillet opgør.

Klar til kamp. Foto: Erik Elmelund
Klar til kamp. Foto: Erik Elmelund
 

Affyrede varselsskud
Nyrupskolen dominerede kampen fra start med flydende positionsspil og tilkæmpede sig flere hjørnespark uden udbytte. Derefter slog Bredahl til for første gang. Han vristede sig fri, og hans oppasser Oliver Kure var tæt på at redde afslutningen på stregen. Dermed stod den 1-0 til gæsterne, og Bredahl havde affyret sit første varselsskud. Han stoppede dog ikke her.

Tre minutter senere spillede ”Andy” nemlig Bredahl fri, som sikkert scorede til 2-0. Han var tæt på at fuldende sit hattrick kort efter, men målmand Mathias Nordbo reddede flot.

Nyrupskolens målmand Nordbo så herefter ikke alt for godt ud, da forsvarer Sebastian Pedersen lagde en svær aflevering tilbage, hvor målmanden kiksede og sendte den i eget mål. Efterfølgende havde Mathias Nordbo et par flotte redninger, men man kunne ikke forhindre Andreas Bredahl i at øge til 4-0 før pausen på en flot afslutning helt ude i siden.

Udeholdet i pausen. Foto: Erik Elmelund
Udeholdet i pausen. Foto: Erik Elmelund
 

Bredahl startede anden halvleg på bænken, og derfor fik værterne mere spil, men det var ikke dagen, hvor målskytterne spillede op til deres bedste, og samtidig tog Tobias Lund alt i gæsternes mål. Noah Rasmussen fra Nyrupskolen havde en del forsøg, men heldet manglede på dagen.

Der bliver dækket godt op ved hjørnesparket. Foto: Erik Elmelund
Der bliver dækket godt op ved hjørnesparket. Foto: Erik Elmelund

Se også: Meyernes målshow

Reducerede
Andreas Bredahl blev derefter sendt tilbage på banen, men så slog Nyrupskolen kontra. Malte Melin var tæt på at få afsluttet, men det blev Rasmus Jacobsen, der reducerede efter en god aflevering fra Marcus Møller. Målmand Tobias Lund kom på en lille skovtur, og Noah Rasmussen fra Nyrup var tæt på at overliste ham langt udefra, men Lund kom tilbage og reddede flot.

Se også: TV: Hattrick i debut

Slog til igen
Nyrupskolen fik reduceret endnu en gang igen ved Rasmus Jacobsen, men igen rykkede Bredahl sig fri og bragte gæsterne på 5-2. Kort efter fik værterne endnu et hjørnespark, som havnede hos anfører Mathias Friis, der prikkede den ind til slutresultatet 5-3.

Nyrupskolen går nu glip af det forventede opgør mod bysbørnene fra Herredsaasen. Tølløse Privat- og Efterskole skal dog først møde Katrinedalskolen afd.Tuse, inden det eventuelt bliver dem, der får fornøjelsen.

Se også: Tilfældighedernes kamp

Kunne ikke matche Bredahl
Hos Nyrupskolen blev der kæmpet hele kampen igennem, men kun Malte Melin kunne holdt det høje tempo - dog uden at komme igennem. Forsvarer Oliver Kure forsøgte at matche Andreas Bredahl som nærmeste modspiller, men det var en ulige kamp.

Se interviewet med de to holdkammeraterne Andreas ”Andy” Nielsen og Mathias Friis:

1 af 6 Foto: Erik Elmelund
2 af 6 Foto: Erik Elmelund
3 af 6 Foto: Erik Elmelund
4 af 6 Foto: Erik Elmelund
5 af 6 Foto: Erik Elmelund
6 af 6 Landsholdsspiller Andreas Bredahl blev afgørende for sit hold, da han nettede fire kasser i dagens kamp. Foto: Erik Elmelund
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen