TV: Scorede fire på seks minutter

Overbevisende: Sorø Privatskole genfandt kynismen i onsdagens opgør

Hjemmeholdet vandt sikkert, selvom Victor 'Chefen' Schæffer dummede sig. Foto: Michael Nordkvist
Hjemmeholdet vandt sikkert, selvom Victor 'Chefen' Schæffer dummede sig. Foto: Michael Nordkvist

Drengene fra Sorø Privatskole tog onsdag formiddag i mod gæsterne fra Antvorskov Skole fra Slagelse på Sorø Stadion. Hjemmeholdet var kommet videre efter en yderst spinkel 2-1 sejr over Stillinge Skole. En kamp, hvor hjemmeholdet vadede i store chancer, men ikke havde kynismen foran mål. Se kampfakta her.

Udeholdet, som er skolens andet tilmeldte drengehold, havde vundet 4-3 på straffe over Søndermarksskolen efter 0-0 i ordinær tid.

Antvorskov Skolens træner Olaf Johansen havde ikke den store fidus til hjemmeholdet:

- De vandt jo kun 2-1 over Stillinge, så de kan da ikke være meget værd, kom det fra træneren, som var sikker på, at hans hold ville vinde.

I den modsatte lej, var de rutinerede trænere Stinna Engelsbak og Simon 'Mourinho' Egebjerg helt rolige:

-Taktikken er lagt, lød det fra Stinna, som ydermere kunne fortælle:

- Arvid var skidesur over ikke at skulle stå på mål i dag. Vi råder over hele to klassemålmænd, som er lige gode, men Arvid har den egenskab, at han sagtens kan bruges som højreback. Han har fart, overblik og ikke mindst den vildeste vindermentalitet. Han går forrest hver gang. Så Frederik Hahn får lov til at få målmandstjansen i dag, sagde Stinna.

Arvid Laursen scorede to kasser i onsdagens opgør. Foto: Michael Nordkvist
Arvid Laursen scorede to kasser i onsdagens opgør. Foto: Michael Nordkvist

Klasseforskel
Og lad os bare afsløre med det samme. Der var klasseforskel på de to mandskaber. Sorø Privatskole kom allerede foran 1-0 efter 1 minut og 40 sekunder.

Arvid Laursen, der til daglig er en glimrende U17-målmand i Holbæk B&I, og som i dag spillede højre back, modtog bolden ude på højrekanten.

Arvid satte i fuld sprint mod baglinjen, smed kuglen hårdt og præcist til bageste stolpe, hvor David Eriksen yderst behersket kunne heade den i en blød bue over keeper Simon Kildahl i Antvorskov-målet. Herefter så værterne sig ikke tilbage.

Se også: TV: Chefen gik forrest

Søgte hurtig afgørelse
Hjemmeholdet pressede på for en hurtig afgørelse. Det var mange gange tæt på scoring, men præcis som i holdets første kamp formåede de ikke at udnytte det store spilovertag og de mange chancer. Ud af 10-12 chancer til Sorø Privatskole i kampens første 20 minutter kan nævnes en stor dobbeltchance til Aksel Kristensen og Arvid Laursen, som blev brændt - ikke mindst på baggrund af formidabelt målmandsspil af Simon Kildahl, der var kommet på overarbejde.

Derefter ville Privatskolen i hele to situationer gerne have haft straffespark. Det var der dog ikke, og dommeren gjorde da heller ikke anledning til at fløjte.

Men præcis efter 20 minutter fik værterne et hjørnespark, som Zakarias Sandholm sendte ind i det lille felt, hvor Arvid Laursen let kunne prikke kuglen i nettet til 2-0 føring.

Aksel Kristensen holdt ord og scorede i onsdagens kamp. Foto: Michael Nordkvist
Aksel Kristensen holdt ord og scorede i onsdagens kamp. Foto: Michael Nordkvist

Se også: TV: Revanchen udeblev

Kæmpe fejl og reducering
Det var spil til ét mål. Frederik Hahn i hjemmeholdets mål havde ikke rørt bolden en eneste gang de første 29 minutter. Victor 'Chefen' Schæffer, der som vanligt huserede med stor sikkerhed i de bageste geleder, ville spille bolden lidt rundt for at vente på pausefløjtet fra Dommer Palle Knudsen.

Men af en eller anden uforklarlig grund tog 'Chefen' sit fodboldlivs dårligste beslutning og trillede fuldstændig upresset bolden lige hen i fødderne på Antvorskovs Mikkel Olsen, der let kunne trille bolden ind i nettet. Frederik Hahn kunne kun se hjælpeløst til inde i målet og tænke: hvad i alverden skete der lige dér?

Men 2-1 på udeholdets eneste chance, hvis det da overhovedet var en chance. 

Hjemmeholdet brugte dog ikke tiden på at ærgre sig. Så de gav hurtigt bolden op med tanke på, at slutningen på første halvleg var truende nær. Og på ti sekunder lykkedes det Arvid Laursen at spille David Eriksen helt blank inde i feltet. David tog flot bolden ned med brystet og smaskede kuglen på inderstolpen og videre hen til Antvorskov-keeperen, der var tilskuer ovre ved modsatte stolpe. Den var tæt på og derfor var stillingen 'kun' 2-1 til Privatskolen ved pausen.

Emre Hidiroglu og Victor 'Chefen' Schæffer i en hård duel. Foto: Michael Nordkvist
Emre Hidiroglu og Victor 'Chefen' Schæffer i en hård duel. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Ensidig affære i walkover

Selvtilliden i orden
Pausesnakken fra Simon 'Mourinho' Egebjerg var ganske behersket:

- Vi er klasser bedre end dem. Vi starter egentlig ganske fint, men efter ti minutter går vi meget ned i tempo. Vi skal have gang i det hurtige spil igen. Vi bytter også lige rundt på vores to backs. Ellers forsætter vi bare og ram gerne målet.

I gæsternes lejr var budskabet også ganske klart:

- Vi skal turde have bolden og turde spille fodbold. Så vinder vi 3-2, lød det fra Olaf Johansen, men dog ikke med særligt overbevisende stemme.

De to sympatiske trænere, Stinna og Simon. Foto: Michael Nordkvist
De to sympatiske trænere, Stinna og Simon. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Fejl afgjorde tæt affære

Skruede op for kedlerne
Værterne havde forstået budskabet fra deres træner og fyrede gevaldigt op under kedlerne straks fra anden halvlegs start. Og nu kunne gæsterne ikke længere følge med. Med et voldsomt pres gik der da heller ikke mere end godt to minutter, før Zakarias Sandholm havde headet bolden i mål. Endnu en gang var det Arvid Laursen, som stod for oplægget.

Hjemmeholdet slækkede ikke på grebet og fortsatte for fuld hammer, hvilket resulterede i fire scoringer yderligere de næste seks minutter.

Først var det Magne Berggreen, der i dén grad også skyldte et mål, som gjorde det til 4-1. Aksel Kristensen scorede til 5-1 på et drøn fra 16-18 meter, naturligvis med assist fra Arvid.

Arvid Laursen scorede så selv til 6-1 efter flot oplæg fra Lille Carl Schrøder, inden Zakarias Sandholm med sit andet mål lukkede festen til 7-1 på et hovedstød efter et hjørnespark af David Eriksen. Gæsterne havde ikke en chance.

Lille Carl Schrøder i onsdagens kamp. Foto: Michael Nordkvist
Lille Carl Schrøder i onsdagens kamp. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Straffegys afgjorde tæt affære

Spillere blev sparet
Nu kunne Sorø drengene tillade sig at slappe lidt af, men ikke mere end forsvaret ikke tillod Antvorskov-angriberne noget som helst de sidste minutter. Flere af de mest fremtrædende profiler på Sorø-holdet blev da også skiftet ud for at spare dem til deres klubhold.

Så kampen sluttede med en ganske sikker 7-1 sejr til Sorø Privatskole over Antvorskov Skole 2. I tredje runde skal Sorø Privatskole møde et nyt hold fra Antvorskov - nemlig Antvorskov Skole-1.

Antvorskov Skoles træner, Olaf Johansen, var da heller ikke sen til at erkende nederlaget, kort efter slutfløjt:

- De var sgu gode. Vi var totalt overmatchet over hele banen, og meget fortjent, at Sorø vinder denne kamp. Nu ligger fokus på vores førstehold, som jeg regner med går i en finale her sidst på året.

Kampen vil især blive husket for målmand Arvid Laursen, som ikke måtte være målmand, der kvitterede med to mål og tre oplæg som tak for at blive 'smidt' ned på højre back.

Hør den dygtige højreback, Arvid Laursen, fortælle om kampen:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Sorø Privatskole - Antvorskov Skole 2, 5-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Arvid Laursen, Sorø Privatskole
Deniz Erdem, Antvorskov Skole 2

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Mathias Madsen, Antvorskov Skole 2

 

1 af 7 Foto: Michael Nordkvist
2 af 7 Foto: Michael Nordkvist
3 af 7 Foto: Michael Nordkvist
4 af 7 Foto: Michael Nordkvist
5 af 7 Foto: Michael Nordkvist
6 af 7 Foto: Michael Nordkvist
7 af 7 Hjemmeholdet vandt sikkert, selvom Victor 'Chefen' Schæffer dummede sig. Foto: Michael Nordkvist
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen