TV: Semifinalister storsejrede

Høje ambitioner: Sidste års semifinalister går efter guldet

Jasmine Cazimi og Vestegnens Privatskoles piger vandt en stor sejr og er klar til næste runde. (Foto: Henrik Schou)
Jasmine Cazimi og Vestegnens Privatskoles piger vandt en stor sejr og er klar til næste runde. (Foto: Henrik Schou)

Pigerne fra Brøndby Strand Skole tog onsdag imod gæsterne fra Vestegnens Privatskole. Udeholdet havde i de forgangene kampe vist skræmmende styrke, ved meget overbevisende at feje alt modstand af banen.

Hjemmeholdet var da også klar over, at de selv var underdogs inden kampen. Derfor var den en voldsom streg i regningen, at Brøndby Strands topscorer og store profil, Belgin Hakbilen, grundet praktik ikke stillede til start.
Se også: Ustyrlige Belgin

Se kampfakta her

8-1-1 formation
Der var i kampens indledning meget klumpspil. Det skyldtes, at Brøndby Strand Skole stod ualmindeligt langt tilbage på banen. Til tider mindede hjemmeholdets opstilling mest af alt om en meget utraditionel 8-1-1 formation og i sekvenser, stod holdet med syv spillere i det lille felt.

Det gæstende hold havde naturligvis store problemer med at komme igennem Brøndby Strand-defensiven. De lykkedes dog efter syv minutter, da Hannah Fog bragte sit hold foran.
Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Vestegnens Privatskole

En smilende Hannah efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)
En smilende Hannah efter sin scoring. (Foto: Henrik Schou)

Målet fik Brøndby Strand til at svække lidt på de defensive værdier, men de havde det også svært frem ad banen. Vi skulle helt frem til det 12. minut før hjemmeholdet krydsede midterlinjen.

Nede i Brøndby Strand-målet befandt sig en pige med et usandsynligt mod, nemlig keeper Hafsa Bhatti. Lige meget hvordan bolden kom mod hende, kastede hun sig ned i benene på modspillere såvel som medspillere. Hafsa var dog chanceløs, da Katja Kronman og Jasmine Cazimi kort før pausen gjorde det til 2-0 og 3-0.

Hafsa kastede sig frygtløst ud i det hele. (Foto: Henrik Schou)
Hafsa kastede sig frygtløst ud i det hele. (Foto: Henrik Schou)

Den svære offside
I pausen prøvede hjemmeholdets meget karakteristiske træner Firat Sari, at opildne sine spillere og give dem tro på tingene, men lige lidt hjalp det.

Allerede to minutter inde i anden halvleg sendte Signe Sørensen, også kendt som 'Super-Signe', et skud afsted mod mål og Hannah Fog var hurtig over riposten til 4-0.
Se også: TV: Super-Signe og Vestegnen fortsætter

Signe Sørensen i aktion. (Foto: Henrik Schou)
Signe Sørensen i aktion. (Foto: Henrik Schou)

Efter det faldt korthuset stille og roligt sammen for hjemmeholdet. Derfor kunne både Hannah Fog og Julie Tozzi lave hattrick og Jasmine Cazimi to mål, samtidig med, at både Signe Sørensen, Mille Mejlby og Anna Pedersen kom på måltavlen. I en kamp, der også bød på spilletid til unge Laura Hansen, der kun går i 5. klasse.
Debut til Laura Hansen fra 5. klasse. (Foto: Henrik Schou)
Debut til Laura Hansen fra 5. klasse. (Foto: Henrik Schou)

Med en 13-0-sejr er Vestegnens Privatskole videre i turneringen. Holdet skal i særdeleshed hjem og træne på offsidereglen. Selvom 13 er mange mål i fodboldkamp, kunne det være blevet endnu flere, da holdet ofte løb i meget tydelige offsides. Dette kan blive afgørende senere hen i turneringen.
Se også: TV: Semifinalister sikkert videre

Tro på tingene
På trods af skolens lidt beskedne elevantal på cirka 300, har Vestegnes Privatskole tradition for gode pigehold. Det skyldes, at skolen altid har sat en ære i at deltage i turneringen og altid har vægtet det højt.

Overblik. (Foto: Henrik Schou)
Overblik. (Foto: Henrik Schou)

En stor del af æren må også tilfalde træner Michael Salomonsen. Han har med stor rutine og et engagement der ville give de fleste fodboldelskere en tåre i øjenkrogen, bragt holdet mange store øjeblikke.

Med siden 2011
Jasmine Cazimi er en af de spillere, der virkelig ved hvad der skal til. Jasmine, der har været med på holdet siden 2011 og i dag spillede sin 21. kamp ved verdens største skolefodboldturnering, var da også ganske tilfreds.

Jasmine på bolden. (Foto: Henrik Schou)
Jasmine på bolden. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Super-Signe sendte Vestegnens Privatskole i semifinalen

— Michael havde fortalt os, at vi stensikkert ville vinde den her kamp, så det var ikke så svært, udtalte Jasmine Cazimi efter kampen.

Sidste år var Jasmine Cazimi med på det hold der marginalt blev slået ud i semifinalen. Derfor håber hun på revanche i år.

— Jeg håber at vi kan gå hele vejen i år og jeg tror da også vi kan, forudså Jasmine Cazimi.


Med 21 kampe i turneringen har den talentfulde spiller en store erfaringer. Derfor bliver det også svært at undvære.

— Det har været rigtig sjovt at være med. Det er noget jeg kommer til at savne næste år, sagde Jasmine.