TV: Skulle lige spilles varme

Op i gear: Skovvejens Skole startede sløvt, men i anden halvleg var de flyvende

Mååål.
Mååål.

Pigekampen på Skovvejens Skole (tidligere Tornved Skole) mod Svebølle startede med overtag fra Svebølle Skole, der dog om morgenen måtte ændre holdet på seks pladser.

Se kampfakta her

Desværre et par skader
Skolen havde nemlig, ligesom Skovvejen, deltaget i et skolestævne i Raklev. Her fik Skovvejen-pigerne mest ud af det, da de lærte at spille fodbold, mens Svebølle fik en del skader.

Mikkel gjorde udslaget

Da de mødtes i Ekstra Bladet Skolefodbold, fik Svebølle et overtag, men det ebbede hurtigt ud, og på kampens første hjørnespark fik Skovvejen prikket bolden over stregen ved Liv Bresnov, der sidste år fik en fidusbamse som målmand.

De to hold hilser på. Foto: Erik Elmelund
De to hold hilser på. Foto: Erik Elmelund

Med fra fjerde af
Svebølle fortsatte med at være spilstyrende anført af godt spillende anfører Katrine Nielsen og forsvarer Silja Håndstad samt Sarah Bosse fra sjette klasse, der allerede startede med at spille skolefodbold i fjerde klasse. Sarah kæmpede og sled og fik en bold i maven og måtte ud, men vendte tilbage og blev præmieret med fairplay-prisen for en god kamp.

Det blev Skovvejen, der endnu engang fik en mulighed og igen scorede et klumpspilsmål til 2-0.

Nervepirrende nulløsning

Svebølle-pigerne kæmpede stadig ivrigt coachet af træner Tina Nielsen, men nu begyndte Tornved at vise, at de også kan skyde udefra. En af holdets bedste, Nanna Mcdonald, sparkede flot i mål til pauseføring 3-0.

Hør de to holds pausesnakke:


Energiske ud fra pausen
Fra starten af anden halvleg så man et nyt Svebølle-hold. Målmand Line Hansen skiftede trøje med Ida Walther, men ingen af dem kunne stoppe Skovvejens stærke offensiv.

Holdet chokstartede dog med en scoring på et godt langskud efter 12 sekunder, og så troede man på spænding. Skovvejen-pigerne ville det dog anderledes og øgede hurtigt til 4-1 ved Nanna Mcdonald og 5-1 ved Anna Louise Steensen, der fik bolden fra en modstander.

Godt med tilskuere. Foto: Erik Elmelund
Godt med tilskuere. Foto: Erik Elmelund

Træner: Dommeren har dømt - videre

En af kampens bedste spillere, angriber Mathilde Bove, indledte herefter dagens ægte hattrick med tre gode mål i rap, inden Sara Bøgebjerg Larsen sluttede til slutresultatet 9-1 på en god aflevering fra fidusvinder Nanna.

Interview med Nanna:


God atmosfære i solen
Trods det store nederlag var der god stemning i midtercirklen efter kampen i det solbeskinnede vejr, hvor det meste af Skovvejens Skole skabte en god stemning.

De tre prisvindere. Foto: Erik Elmelund
De tre prisvindere. Foto: Erik Elmelund

TV: Keeper blev den store helt