TV: Spænding til det sidste

Helt lige: Med mindre end to minutter tilbage stod kampen stadig 1-1

Daniel Soydan scorede sit første mål på et hovedstød. Foto: Birger Dencker
Daniel Soydan scorede sit første mål på et hovedstød. Foto: Birger Dencker

Fredag tog Brøndbyøster Skole imod Taastrup Realskole i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det var to dygtige hold, der tørnede sammen på kunsten på Brøndby Stadion, og sejren kunne sagens være gået til begge sider.

Begge skoler måtte stille op uden deres faste målmænd. Men heldigvis for begge hold havde de gode erstatninger.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Sommer slog til

Chancefattigt
Første halvleg sad Taastrup Realskole på, men selv med en overvægt i spillet formåede de ikke at få tilspillet sig de helt store chancer. I det hele taget blev der ikke skabt mange chancer i kampen.

Værterne havde svært ved at få spillet til at flyde i første halvleg, og der blev driblet alt for meget. Masser af fejlafleveringer og forkerte beslutninger af hjemmeholdets forsvar kunne havde været dyrt for dem. Men i de situationer kendte Taastrup Realskole ikke deres besøgstid.

Udeholdet kunne ikke rigtigt udnytte spilovertaget, og ofte løb det ud i sandet, inden det blev rigtig farligt.

I slutningen af første halvleg fik Taastrup Realskole tilkendt et frispark lige uden for hjemmeholdets straffesparksfelt. Men holdets topscorer Anders Hesse var ikke skarp i denne situation og sparkede over mål.

Anders Hesse (i hvid) måtte forsøge at komme forbi både Jonas Aliloviz og Salieu Drammeh. Foto: Birger Dencker
Anders Hesse (i hvid) måtte forsøge at komme forbi både Jonas Aliloviz og Salieu Drammeh. Foto: Birger Dencker

Se også: Massakre i storsejr

Kom frem til afslutninger
Det mislykkede frispark var starten på en god periode for begge hold. Få minutter efter var det Brøndbyøster Skoles Jonas Skipper, som slap forbi ude på højre kant. Men han skød få centimeter forbi mål.

Næste farlige chance tilfaldt Taastrup Realskole. Denne gang var det David Vejsmose, der var tæt på. David var alene med keeper Nikolaj Sejer og driblede udenom ham. Men desværre for David blev trækket for langt, og vinklen blev alt for spids. Så bolden gik i sidenettet.

Brøndbyøster Skoles træner Keld Reitov talte med store bogstaver i pausen. Han var slet ikke tilfreds med det, han havde set i første halvleg:

- I dribler for meget, og der skal mere præcision i pasningerne.

- I spiller for chancebetonet i forsvaret, og det har givet to farlige situationer, sluttede han.

Værterne var stærke i luftrummet. Foto: Birger Dencker
Værterne var stærke i luftrummet. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: ’Cajsa-rinden’

Fik fornyet energi
Det så ud til, at drengene fra Brøndbyøster Skole havde hørt efter. De kom ud til anden halvleg med en helt anden attitude.

Der var nu chancer i begge ender af banen dog uden de helt store af slagsen det første kvarter. Herefter gik det hurtigt.

Taastrup Realskoles Anton Nickelsen spillede Anders Hesse fri i højre side, og Anders sparkede bolden udenom keeper Nikolaj Sejer og over i det lange hjørne. Super sparketeknik af Anders, og så førte udeholdet med 1–0.

Anders Hesse scorede hele fem mål i skolens første kamp. Den endte 18-0 mod Høje-Taastrup Privatskole.

Det fik ikke hjemmeholdet til at give op. Men i stedet skruede de lidt op for tempoet for at få en hurtig udligning.

Der gik også kun fire minutter efter scoringen, før udligningen kom.

Hjemmeholdet havde fået tilkendt et frispark cirka 15 meter uden for gæsternes straffesparksfelt. Det tog Salieu Drammeh sig af. Et perfekt spark ind til høje Daniel Soydan, som headede bolden i kassen til 1- 1.

Daniel scorede også et enkelt mål i lokalopgøret mod Brøndbyvester Skole, der endte 3-0.

Daniel Soydan blev matchvinder og scorede to mål i kampen. Foto: Birger Dencker
Daniel Soydan blev matchvinder og scorede to mål i kampen. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Øst slog vest

Afgjorde kampen
Begge hold jagtede det afgørende mål.

De nærmede sig slutfløjt, og med mindre end to minutter igen blev en høj bold lagt ind i Taastrups Realskoles lille felt. Her modtog hjemmeholdets Daniel Soydan bolden med ryggen til målet.

Daniel sparkede resolut bolden bagover over hovedet på ham selv, og bolden sejlede i kassen uden chance for Christian Rygaard i målet.

Kampen endte 2-1 til Brøndbyøster Skole. Det var anden kamp træk, at Brøndbyøster Skole afgjorde en kamp i slutminutterne.

I 5. runde møder de Brøndby Strand Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Brøndbyøster Skole - Taastrup Realskole, 2-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Mouner Boilaala, Brøndbyøster Skole
Anders Hesse, Taastrup Realskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Elias Larsen, Taastrup Realskole

Brøndbyøster Skole har mange dygtige spillere at trække på. Fredag spillede især Mouner Boilaala, Elias Amani og Berzan Savuran en god kamp. I anden halvleg strålede den dobbelte målscorer Daniel Soydan og den lille Salieu Drammeh.

Hør fra Salieu Drammeh fortælle om kampen og om næste kamp mod Brøndby Strand Skole:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere