TV: Stensikker på sejr

Klare klask: Udeholdet havde bestemt noget at have selvtilliden i

Christian Passer lige før han hamrer til kuglen. Foto: Michael Nordkvist
Christian Passer lige før han hamrer til kuglen. Foto: Michael Nordkvist

Forlev Friskole fra Vemmelev tog imod gæsterne fra Dyhrs Skole i Slagelse.

Det blev en noget ensidig affære. Dertil var gæsterne simpelthen for stærke.

Inden kampen var Dyhrs Skoles udskiftningspiller Jens Mortensen da og så stensikker på sejr.

- Ja, selvfølgelig vinder vi da. Jeg spiller normalt håndbold, men jeg kan også sagtens spille fodbold, fortalte Jens med det største smil.

I den anden lejr var træner-Lars kommet til at udtage en spiller for meget, så han måtte krybe til korset og sortere en spiller fra. Troede han, for forsvarsspiller Emil Hermansen viste sig som en super kammerat og sagde:

- Jeg hopper helt frivilligt fra. Jeg kommer nok til at spille en anden gang, hvilket blev belønnet med verdens største krammer fra træneren.

Se kampfakta her.

TV: Venskabet sat på standby

Pres fra start
Kampen startede med et stort pres fra gæsterne. Allerede efter fire minutter var det millimeter fra en scoring, da Lukas Drosts afslutning trillede tæt forbi stolpen efter at have ramt en forsvarsspiller på hælen.

Presset varede ved de næste 10 minutter, men alt for ofte var gæsterne i de blå trøjer alt for ineffektive.

Hjemmeholdets anfører Gustav Rodemund styrede da også sit forsvar flot og gik forrest, når der skulle cleares bolde.

Første chance til hjemmeholdet kom efter 14 minutter, da udeholdet stod alt for højt. Det gav en kontra i venstre side, men Christian Brøgger fik ikke lagt kuglen ordentligt ind foran mål.

Minuttet efter gik det så galt for hjemmeholdet. Lynhurtige Lukas Drost satte fart på i højre side og lagde bolden flot ind til bageste stolpe, hvor Oliver Arpe kom glidende og kunne let sende bolden i mål. 1-0 til gæsterne.

Der blev virkelig tacklet igennem på midtbanen. Foto: Michael Nordkvist
Der blev virkelig tacklet igennem på midtbanen. Foto: Michael Nordkvist

Stolperne stod i vejen

To hurtige lukkede sagen
Fem minutter efter åbningsmålet var det Lukas Drosts tur til selv at komme på måltavlen. Den farlige angriber modtog bolden på kanten af straffesparksfeltet, og uden betænkningstid bankede han en kanonkugle mod kassen.

Viktor Kolding i målet fik godt nok lappen på, men skuddet var så hårdt, at bolden sejlede ind i netmaskerne. Flot mål.

Herefter gik der ikke mange sekunder, før nettet blafrede igen. Det var Thomas Jensen, som gjorde til 3-0 efter endnu en assist fra Drost.

Derfor var stillingen 3-0 til udeholdet ved pausen, og spændingen var væk.

Udeholdet træner Phil O'Connor, som oprindeligt stammer fra Middlesbrough i England, er en rigtig fodbold-nørd og går op i Ekstra Bladet Skolefodbold med liv og sjæl.

- Gutter. Vi er klart bedst. Vi spiller det bedste fodbold, men vi skal altså bruge hele banens bredde.

- De grønne står bare dernede i deres straffesparksfelt som en grøn mur. Så dur det ikke, at vi kun spiller inde på midten. I anden halvleg kommer der en masse udskiftninger. Lad nu være at ryste på hovedet, når I bliver skiftet ud. Alle skal have spilletid. Og mange af jer spiller også klubfodbold til hverdag, så der er ingen grund til, at vi smadrer jer, prædikede O'connor.

Lukas Drost var i målhumør i kampen. Foto: Michael Nordkvist
Lukas Drost var i målhumør i kampen. Foto: Michael Nordkvist

Gav aldrig op

Havde ikke en chance
Bare fem minutter var der spillet af anden halvleg, så havde Lukas Drost fuldbyrdet sit hattrick med to skarpe afslutninger til 4-0 og 5-0, og nu var det bare et spørgsmål om sejrens størrelse.

Gæsterne spillede flot og hurtigt. De hurtige afleveringer var slet ikke noget, hjemmeholdet brød sig om og halsede konstant efter.

I kampens 40. minut blev hjemmeholdet spillet totalt tynde, og så kunne Andreas Müthel let heade et super-indlæg fra Mads Hansen i nettet.

Se målet til 6-0 her:

Målscorer Andreas Müthel er i øvrigt søn af en tidligere vinder af Ekstra Bladet Skolefodbold. Far Carsten Müthel, der altid har spillet i Slagelse B&I og banket tonsvis af kasser ind, vandt finalen med Marievangsskolen i 1992 og tabte finalen året efter.

Andreas' far vandt turneringen i 1992. Foto: Michael Nordkvist
Andreas' far vandt turneringen i 1992. Foto: Michael Nordkvist

TV: Kunne ikke afgøres

Hansen stjal Müthels mål
Præcis midt i halvlegen troede alle, at Andreas Müthel havde gjort det til 7-0, da han flot lagde en blød bold under Viktor i hjemmeholdets mål. Afslutningen var dog så blød, at medspiller Thomas Hansen lige netop kunne nå at prikke bolden de sidste ti centimeter over stregen.

Men da Hansen stod i strafbar offsideposition allerede inde Müthels afslutning, så annullerede dommer Ulrik Gøtze korrekt målet.

Hvis Thomas Hansen bare havde ladet bolden være, så havde målet talt, men sådan skulle det ikke være.

Træner O'Connor måtte da også lige op og ringe, da målet blev annulleret.

- Thomas. Det er bare ikke okay det der. Hvis du havde været ældre, havde det kostet en kasse øl.

I det sidste kvarter gik gassen fuldstændig af ballonen. Gæsterne skruede ned på cruise-control, og hjemmeholdet kunne heller ikke mere.

Så derfor sluttede kampen 6-0 til Dyhrs Skole.

Fiduser til Noah Larsen fra udeholdet og til Gustav Rodemund fra hjemmeholdet. Fairplayhåndklæde til Lukas Hansen fra hjemmeholdet.

Hos hjemmeholdet udmærkede Viktor Kolding, Christian Sylvester og Lukas Hansen sig mest, mens det hos Dyhrs Skole var Noah Larsen, Andreas Müthel, Lukas Drost og Christian Passer, der var mest iøjnefaldende.

Vi fangede Andreas Müthel efter kampen: