TV: Stensikkert Stenhus

Lidt spænding til sidst: Men Stenhus-drengene snuppede sejren

Stenhus-drengene i lilla er videre i turneringen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Stenhus-drengene i lilla er videre i turneringen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Begge skolers drenge og piger mødte frem til opgørene mellem Stenhus Kostskole og Sofielundskolen med store sejre i bagagen. Sofielundskolen havde vundet med i alt 18-3 over Holbæk Lilleskole og Stenhus stillede op med en samlet målscore på 10-2 over Tuse Skole.

Se kampfakta her

Så det var en vis optimisme, der prægede holdene inden disse lokalopgør. Pigerne havde dog tyvstartet i fredags med en sikker sejr på 5-0 til Stenhus til følge, så nu var det op til drengene, at vise hvad de duede til, hvis ikke Sofielundskolen skulle være færdig i dette års skolefodboldturnering.

Inden kampen røbede anførerne for de to hold deres spillekoncept. Issam Tarchichi fra Sofielundskolen sagde:

— Vi har talt meget om, at vi skulle spille som et hold og ikke individuelt. Vi skal løbe og kæmpe hele tiden. Selv om vi føler os som underdogs, er vi helt sikre på, at vi vinder i dag. Og vi forlanger at alle deltager, og vi er alle lige vigtige for holdet.

Se også: TV: Solid sejr

Se også: TV: Klassen

Og Stenhus-drengene følte sig fysisk underlegne, men det skulle en bestemt taktisk plan dæmme op for.

— Vi er bare to spillere fra 9. klasse, da resten er i erhvervspraktik, og med 7. og 8. klasse-elever er vi fysisk underlegne. Men vi må så med vores aggressivitet og teknik trykke spillet op ad banen. Lange bolde til angriberne bliver også en måde at spille på. Vi har nogle høje spillere foran, så vi satser også på hovedspillet. Vi kender Sofiedalskolens spillere, så derfor spiller vi med en decideret sweeper til at samle de mange bolde op, som vi tror, der kommer, forklarede Christoffer fra Stenhus.

Der var ingen tvivl om, at holdene havde forberedt sig seriøst til denne kamp.

Dribler os ihjel
Allerede i første minut kom Sofielundskolen igennem Stenhus' forsvar, men den dygtige målvogter, Johan Rasmussen, afværgede flot. Spillet bølgede frem og tilbage på banen. I denne periode havde Sofielundskolen lidt overvægt i spillet, uden at skabe de store chancer. Og så lige pludselig blev der spillet en lang bold frem mod Sofielundskolens mål, og den hurtige striker, Malthe Schmidt, kunne  skrabe bolden i mål efter infight med Sofielundskolens målvogter. 1-0 til hjemmeholdet til tilskuernes store tilfredshed.

Efter yderligere et par minutter opstod en lignende chance, men denne gang uden gevinst til måltavlen. Men så blot efter et par minutter blev bolden spiller ind i straffesparksfeltet og Mathias Feldt kunne helflugte bolden i mål til 2-0 på et flot skud. Denne stilling blev også blev pausestillingen.

Se også: TV: Revanchen kom i hus

I pausen analyserede træner Jimmi Falk, kampen indtil nu:

— Vi spiller alt for meget mand mod mand, og vi får slet ikke udbytte af vores større fysik. Vi er ved at drible os ihjel. På den anden side er 2-0 ingen føring, så kampen er slet ikke tabt endnu.

— Med de mange afbud til kampen, havde jeg gerne solgt den for uafgjort, men nu skal vi gå ud og spille og kæmpe for det, sagde Morten Corell i den anden lejr.

2-0 er ikke den farligste føring
Anden halvleg startede også i et hæsblæsende tempo, og da det efter blot fire minutter lykkedes Izzam Tarchichi at score for Sofiedalskolen på et flot langskud, lugtede holdet pludselig blod.

Derfor intensiveredes spillet de næste 15 minutter, da Stenhus' Mathias Feldt kunne score efter et flot gennemspillet angreb til 3-1. Det lignede en afgørelse på kampen, men da Sofiedalskolen blot et par minutter kunne reducere til 3-2, var spændingen tilbage i kampen. Trods flere chancer lykkedes det ikke for nogen af holdene at score yderligere.

En spændende kamp var slut, og vi må konstatere, at Stenhus var bedst til at overholde taktikken, og at både Sofiedalskolens drenge og piger er ude af skolefodboldturneringen trods flotte præstationer.

1 af 2 Der blev kæmpet hårdt om hver en bold. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
2 af 2 Stenhus-drengene i lilla er videre i turneringen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)