TV: Suveræn salto

Slukkede lyset: En sikker sejr blev kørt hjem af udeholdet, som fejrede scoringer med stil

Arsene Ibihsan fejrer sin scoring til 2-0 med en salto. (Foto: Michael Nordkvist)
Arsene Ibihsan fejrer sin scoring til 2-0 med en salto. (Foto: Michael Nordkvist)

Drengene fra Pedersborg Skole tog idag imod naboerne fra Sorø Borgerskole. Et opgør, der på de to skoler længe var set frem til, da det også handlede om håneretten i byen.

Fra første fløjt tog Borgerskolen initiativet. Allerede efter et par minutter fik Hektor Eusebius en friløber. Det sidste træk før han skulle afslutte, blev dog en anelse for langt. Borgerskolen havde masser af chancer i starten af kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kong Corse

Der var meget spil foran mål. (Foto: Michael Nordkvist)
Der var meget spil foran mål. (Foto: Michael Nordkvist)
 

Men som det ofte går i fodbold, når man ikke udnytter sine egne chancer og spilovertag, så slår modstanderen til. Det fik vi et glimrende eksempel på, da Pedersborgs Mikkel Bøttern vristede sig fri af sin modstander på højrekanten og fortsatte alene imod gæsternes mål. Mikkel afsluttede hårdt, og målmand Kasper Christensen måtte finde en guld-redning frem for at forhindre en Pedersborg-føring.

Stillingskrigen fortsatte
Pedersborg gik frispark på midten af banen, og gæsternes Mikkel Wellemberg syntes lige, at han ville give sit forsvar noget mere tid til at komme ordentligt på plads, så han sparkede bolden væk fra gerningsstedet. Gult kort og 10 minutter i skammekrogen.

I de allersidste sekunder fik Arsene Ibihsan en friløber, men Daniel i målet agerede i denne og flere lignende situationer i kampen både målmand og sweeper.

Derfor var stillingen 0-0 efter de første 30 minutter.

Sekundviseren havde ikke nået en omgang, før Christoffer Schandorff viste stort overblik og igen sendte raketten Arsene Ibihsan afsted mod mål.

Endnu engang var Daniel Hansen vågen og nåede igen at sparke bolden væk for næsen af den hurtige angriber.

Men tre minutter senere gik det galt for Pedersborg-drengene. Som flere gange tidligere i kampen blev Arsene Ibihsan sendt afsted på venstre-kanten. Denne gang var Daniel Hansen blevet inde i sit straffesparksfelt, og Arsene kunne ubesværet tage et træk udenom Keeper Hansen, der kastede sig ned og slog benene væk under angriberen. Klart straffespark. Boris Eusebius lagde bolden på pletten og sparkede den sikkert i nettet til venstre for Hansen.

Boris Eusebios scorede til 1-0 på straffe. (Foto: Michael Nordkvist)
Boris Eusebios scorede til 1-0 på straffe. (Foto: Michael Nordkvist)
 

Når gæsterne nu var kommet på 1-0, forventede man et pres fra Pedersborg, men det udeblev.

Arsene viste klassen
I det 52. minut slap Arsene Ibihsan endnu engang fri og alene med Daniel Hansen. Arsene løb denne gang let forbi Hansen, der lagde angriberen ned uden for feltet ved at trække ham i trøjen. Dommeren kunne dog ikke se situationen fra sin vinkel, så der blev ikke dømt noget.

Kort efter fik Borgerskolen et hjørnespark i venstre side. Her kunne en stærk Boris Eusebius sparke den lille runde ind i panden på Arsene Ibihsan, der kvitterede ved at sende bolden i nettet uden for Daniel Hansens rækkevidde. Så kan det nok være, at alle blev underholdt med et Arsene-sejrsshow indeholdende både saltomortaler og vejrmøller. Sikke en energi.

Arsene Ibihsan scorede til 2-0 og fejrede det i stor stil. (Foto: Michael Nordkvist)
Arsene Ibihsan scorede til 2-0 og fejrede det i stor stil. (Foto: Michael Nordkvist)
 

De sidste minutter kørte gæsterne klogt bolden rundt, og ingen af de rødklædte magtede at gøre modstand.

Sorø Borgerskole vandt 2-0.