TV: Syd mod nord i lokalopgør

Målrigt: Da Sydskolen mødte Grundtvig kom hele tre piger på tavlen med to mål

Sydskolen varmer op. Foto: Erik Elmelund
Sydskolen varmer op. Foto: Erik Elmelund

I Odsherred er der to store skoler: Nord- og Sydskolen med adskillige afdelinger.

Se kampfakta her

Lokalopgør
Sydskolen afd. Asnæs  (der tidligere hed Bobjergskolen) tog imod Nordskolen afd. Grundtvigskolen fra Nykøbing Sjælland på det lækre stadion i Asnæs, hvor solen skinnede i 19 graders varme her sidst i september.

Dommer Kurt Jørgensen var klar, men vi manglede en god bold, så kampen blev lidt forsinket.

Hurtige skudforsøg
Sydskolen med lutter klubspillere var nok favoritter og startede som lyn og torden med to forsøg på stolpen indenfor de første to minutter.

Men det fysisk stærke og godt kæmpende hold fra Grundtvigsskolen kom ind i kampen og bragte sig foran på et skud fra Malou Jørgensen.

Sydskolen udlignede godt 10 minutter senere, da en af banens bedste - Ella My Sørensen - scorede fra højre side. Ella havde problemer med ryggen, men spillede hele kampen under smerter og kæmpede og spillede fantastisk.

Meget lige kamp
Sydskolen spillede det bedste spil, men pludselig bragte den godt spillende og løbestærke kantspiller Hannah Aasklint Grundtvig foran med 2-1.

Se målet:

Grundtvig var farlige på kontra og anfører Alberte Stegmann var tæt på at øge yderligere.

Det blev endnu værre for Sydskolen, da fysisk stærke Malou Jørgensen gik solo og scorede til 3-1, hvilket hold halvlegen ud.

Se målet her:


Hørinterview med Malou i pausen:

Efter pausen overtog Sydskolen endnu mere spillet, og Ella My fik reduceret til 3-2 efter to gode forsøg. Kort efter steg spændingen, da den anden angriber Nanna Andersen udlignede til 3-3 med 17 minutter tilbage.

Se målet her:

Samme Nanna scorede også sejrsmålet, inden hun forlod banen.

Interview med Nanna:

I slutfasen brændte det for alvor på foran Sydskolens forsvar. Anfører Ida Gotthelf fik hånden på bolden, men ikke forsætligt, og endnu en mulighed førte ikke til mere, så Sydskolen vandt dysten 4-3.

***

MÅLSCORERE

0-1 Malou Jørgensen

1-1 Ella My Sørensen

1-2 Hannah Aasklint

1-3 Malou Jørgensen

2-3 Ella My Sørensen

3-3  Nanna Andersen

4-3 Nanna Andersen