TV: Syv med fra syvende

Talenter: Særligt Caroline Jensen strålede i opgøret

Anna Vedel (tv.) går i 9. klasse og er faktisk træner for Caroline Jensen (th.), der går i 7. Foto: Erik Elmelund
Anna Vedel (tv.) går i 9. klasse og er faktisk træner for Caroline Jensen (th.), der går i 7. Foto: Erik Elmelund

Pigekampen imellem Svebølle Skole og Skolen på Herredsåsen fra Kalundborg savnede spænding, da udeholdets unge piger med hele syv spillere fra 7. klasse var totalt toneangivende.

Se kampfakta her.

TV: Sidste års kvartfinalister ude

Lysende talenter
En af de nye, Caroline Jensen på venstrekanten, var lynhurtig og farlig fra start. Men hun skal lige hjem til sin far, tidligere målfarlig angriber i  Kalundborg og Næstved Tom Jensen, og høre lidt om offside-reglerne.

Caroline spillede sammen med seks veninder deres første 11-mands kamp nogensinde, men det tyder godt for fremtiden med talenter som Caroline, Cia Thrane, Freja Krøll og Jasmin Granell, der som debutanter tegnede sig for hele ni af Herredsåsens 12 mål.

Freja Krøll startede endda som målmand, men stod og frøs uden at røre bolden.

Hjemmeholdet stillede med et hold, der kun talte to-tre klubspillere med Signe Dyring som den bedste. Forsvarer Katalin Hansen viste dog et godt overblik fra starten.

Fuld fokus. Foto: Erik Elmelund
Fuld fokus. Foto: Erik Elmelund

Oppe imod overmagten

Stolt søster
Udeholdet startede med en lille håndfuld hjørnespark udført af forsvarer Anna Hansen, der sammen med Emilie Mejnertsen udgør den rutinerede del af udehold. Anna er trods sin unge alder pigetræner i KGB blandt andet for Caroline og Anna udtalte i pausen, at hun var meget stolt af Caro, som hun kaldes.

Det samme gjaldt en af tilskuerne. Carolines storesøster Camilla Nunes, der selv har spillet meget skolefodbold og var med Nyrupskolen i semifinalen i 2007.

Camilla var på plads for at se sin søster spille. Foto: Erik Elmelund
Camilla var på plads for at se sin søster spille. Foto: Erik Elmelund
 

Hør fra de to her:

Chancefattig kamp

Skulle lige i gang
Der skulle dog gå 19 minutter, inden målfesten startede. Caroline trykkede af på en clearing af hjemmeholdets keeper Line Hansen. På riposten scorede Cia Thrane, hvis storebror lige havde tabt i drengekampen forinden. Indskiftede Jasmin Granell var tæt på, inden Caroline med to mål sørgede for pauseføringen 3-0.

Rashan Said overtog målmandstrøjen i anden halvleg og blev ikke sat på nogle prøver. Nu gik det stærkt. Emilie Mejnertsen fra 9. klasse øgede til 4-0 efter skud fra Caroline Jensen, og Jasmin Granell øgede energisk til 5-0, inden Cia Thrane bankede den fra venstre til 6-0.

Udeholdet blev ved. Hjemmeholdet havde det svært uden at miste humøret. Jasmin scorede igen og ligeledes Cia. Freja Krøll, der frøs i målet i første halvleg, løftede flot bolden over målmanden til 9-0. Så syntes Emilie Mejnertsen, at det var tid til en solotur, der resulterede i endnu et mål.

TV: Kold spand vand fra start

Lukkede og slukkede
Caroline øgede igen og fuldendte sit hattrick, inden holdets anden Freja med efternavnet Christensen sluttede målfesten med et flot hovedstødsmål.

Det bliver spændende at se, hvor langt Skolen på Herredsåsen med de store traditioner kan nå med sit unge hold. En af pigerne fra 8. klasse Julie Merling spillede trods lidt feber en god kamp i forsvaret og var lidt ærgerlig over at blive skiftet ud de sidste 10 minutter.

- Jeg vil ind igen, Mette. Jeg kom kun i skole for at spille fodbold, var beskeden til træner Mette.

Hør fra Julie her: