TV: Tempofyldt affære

Gang i den: Drengene leverede et brag af en kamp med masser af chancer

Der var højt tempo i opgøret fra start til slut. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Der var højt tempo i opgøret fra start til slut. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Grundtvigsskolens drenge tog imod Vallekilde-Hørve Friskoles drenge. 

Holdene stod rigtig godt til hinanden og leverede en tempofyldt kamp. Fra kampens start blev der gået til vaflerne over hele banen. Koncentrationen lyste ud af spillerne, og ingen havde på noget tidspunkt i sinde at bøje af for modstanderne. Begge hold havde muligheder for at bringe sig i front, men målvogterne ydede deres bedste og holdt målene rene.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Dobbelt hattrick

Ikke et wake-up call
Allerede efter blot fem minutters spil havde Grundtvigsskolens Morten Nielsen et drøn på overliggeren, men det var – desværre for ham - stolpe ud. Det burde have været en wake up oplevelse, for efter otte minutter lykkedes det for Malte Ravn at sende bolden i mål til hjemmeføring på 1-0, og kort tid efter kunne Malte Ravn endnu en gang at glide bolden i mål på en ripost efter et langskud. 2-0 til hjemmeholdet.

Det var måske ikke helt efter spil og chancer, men Grundtvigsskolen virkede kyniske, når chancen bød sig.

Vallekilde-Hørves sweeper, Simon, var her der og alle vegne. Foruden at holde sammen på forsvaret, var han også med fremme og havde blandt andet et formidabelt landskud, som målvogteren, Christian Jørgensen, måtte slå til hjørnespark med det yderste af fingrene.

I det hele taget var det en meget jævnbyrdigt og underholdende kamp. Vallekilde Hørves venstre-fløj, Mikkel, er utrolig hurtig, og han skabte mange chancer på sine hurtige raids langs sidelinien. Man følte sig hensat til Dennis Rommedahls storhedstid. Bedst som man fornemmede, at nu ville Vallekilde Hørve tage herredømmet over kampen, viste Grundtvigsskolens Morten Nielsen igen kynisme og scorede endnu en gang til pausestilling 3-0.

Efterlyste langskud
I pausen efterlyste Vallekilde Hørves træner, Thomas Friis, nogle langskud, mens Grundtvigsskolens træner Kim Weesgaard var vældig godt tilfreds med tingenes tilstand, og roste sine spillere med opfordring til at forsætte af samme sti.

I anden halvleg var det som om, at kampen havde mistet lidt af pusten.

Måske den sene 3-0 scoring i første halvleg havde taget lidt af modet fra Hørvespillerne. Først efter atten minutter kunne Grundtvigsskolen bringe sig foran 4-0 på et mål af Nikolaj Gaarde og umiddelbart efter kunne Mads score på straffe for Vallekilde-Hørve til stillingen 4-1.

Dermed kunne træner Thomas Friis også slette sin nulmåls-statistik. I de døende minutter kunne Morten Nielsen gøre det slutresultatet 5-1 til hjemmeholdet.

Se også: TV: Stadig første mål til gode