TV: To eksplosioner

Helt vildt: Begge hold eksploderede scoringsmæssigt i kampen

Kyan Winn spiller bolden videre mellem venner og fjender. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Kyan Winn spiller bolden videre mellem venner og fjender. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Der var drama, intensitet og tempo, da Skolen på Fjorden og Højby Skole tørnede sammen i verdens største skolefodboldturnering.

Eksploderede kort før pause
Klokken viste blot to minutter til pause, men pludselig eksploderede kampen. Og alt det som Højby-spillerne havde forsøgt tidligere i kampen, lykkedes nu for dem. På blot et minut lykkedes det for Roholla Alizadeh og Jackie van der Wehle, at udplacere Fårevejles fortræffelige målmand Josef Baraki. Der blev fløjtet til pause, før bolden blev sat i spil igen.

Se også: En rigtig Elkjær

Men forud var der gået næsten en halvleg, hvor den ene store chance efter den anden afløste hinanden. Begge hold spillede med hurtige opløb, men takket være de to glimrende målmænd, blev scoringen sat i bero. Allerede i den andet minut dansede bolden på Fårevejles mållinie, men blev clearet af et godt kæmpende forsvar. Fårevejle havde i den periode også stor succes med at spille på offside, og pressede dermed spillet frem på banen. Og det var netop på et offside svigt, at Højby kunne score sit andet mål og dermed kunne gå til pause med en 2-0-føring.

Taktiske trænere
Claus Sørensen repeterede spilmønstret i pausen:

— Flyt nu bolden hurtigt fremad og brug fløjene. Det bliver hårdt for kantspillerne, da I også skal følge modstandernes angribere, sagde han til sine spillere.

Højbys træner, Jess Schrøder, appellerede til, at man skulle holde formationerne på banen.

— Det er vigtigt, at I minimerer fejlene og kører omstillingsspillet hurtigt uden at gå i offside fælden.

Træneren repeterer taktikken før kampen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Træneren repeterer taktikken før kampen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Se også: Helt lige match

Højt tempo og straffespark
Kampen fortsatte i et højt tempo efter pausen, og chancerne opstod da også i en lind strøm. Begge hold spillede lange bolde frem ad banen, men begge målmænd var særdeles opmærksomme og spillede ofte som en ekstra forsvarer.

Og lige som de fleste havde belavet sig på, at Højby ville køre kampen hjem, eksploderede kampen igen. Denne gang var det Fårevejle-drengene, der lavede to mål på et minut. Under stor jubel kunne målscorerne, Mads Skovlykke og Nicklas Thor, lade sig hylde.

Se også: Arbejdssejr

De sidste minutter var ren overlevelse for Højby, men det lykkedes ikke at score yderligere, så holdene gik til straffesparkkonkurrence.

Fårevejle brændte første spark, og da Højby brændte deres sidste var man lige langt. Først efter yderligere tre spark, lykkedes det Højby at kvalificerer sig til næste runde. Men det skal nævnes, at Fårevejledrengene tog nederlaget med fair ånd.