TV: Tre hattrick i målfest

Overlegne: Der blev scoret hele 15 mål i den ensidige kamp

Det blev til en overbevisende sejr til værterne. Foto: Erik Elmelund
Det blev til en overbevisende sejr til værterne. Foto: Erik Elmelund

Mandag tog Skt. Josefs Skole imod Ros Privatskole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Før kampen udtalte Sophus Tæstensen fra hjemmeholdet:

- Vi har et godt hold, hvor en del af os spiller i FC Roskilde. Især Mads Holten og Lucas Barsøe spiller på højt niveau.

Det var dog den farlige Gustav Olsen, der til daglig spiller i Jyllinge, debutant Lucas Barsøe og Sophus selv, der var banens dominerende spillere. Sophus er stoppet med klubfodbold, men tydeligt var det, at han stadig har klasse.

Se kampfakta her.

TV: Sikkert videre

Glade for at deltage
Ros Privatskole kunne ikke stille hold i sidste sæson, men mandagens kamp var der nok spillere fra 6. - 9. klasse.

Holdet forventede ikke at kunne matche den store skole, men var glade for at være med og gjorde virkelig en flot indsats trods et stort nederlag på 15-0.

Holdet kæmpede og bevarede en god indstilling gennem hele kampen anført af en fantastisk godt kæmpende forsvarer Kasim Camur, der helt fortjent fik fidusbamsen. Kasim nåede at redde bolden minimum fire gange på stregen og var således en stor hjælp for målmand Dewran Koc, der også slap godt fra kampen.

Udeholdet kunne ikke hamle op med værterne. Foto: Erik Elmelund
Udeholdet kunne ikke hamle op med værterne. Foto: Erik Elmelund

Tilfældighedernes kamp

Ægte hattrick
I det vekslende vejr med regn, sol og hagl kom Skt. Josefs Skole foran allerede i andet minut, hvor Mathias Bagge spillede Mads Holten fri til en sikker scoring.

Kort efter indledte farlige Gustav Olsen sin målstime, da Mads Holten spillede ham fri.

Gustav øgede til 3-0 og kampen var afgjort.

Gæsterne havde endnu knap nok været på modstandernes banehalvdel, men værternes målmand nåede at røre bolden to gange.

Udeholdets solide og godt kæmpende forsvarer Kasim Camur reddede sit hold fra yderligere scoringer foreløbigt og prøvede at sætte modspil i gang. Men han blev ulovligt stoppet af Gustav Munk, der måtte have en kammeratlig samtale med dommeren.

Overmagten var for stor, og i det sidste kvarter af første halvleg fuldbyrdede Gustav Olsen sit første hattrick, hvorefter der blev lavet selvmål efter et hjørnespark .

En af holdets yngste i Lucas Barsøe driblede alene igennem, men brændte en oplagt mulighed på stolpen. Han tog dog selv riposten og scorede sit første mål i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Der var masser af chancer i kampen. Foto: Erik Elmelund
Der var masser af chancer i kampen. Foto: Erik Elmelund

TV: Øst slog vest

Dominerede kampen
- Jeg måtte ikke være med sidste år, da jeg kun gik i 7. klasse, udtalte Lucas, da han straks efter målet blev skiftet ud. Han ville meget gerne ind igen, og det kom han efter pausen.

Midtbanespiller og bedste spilfordeler Sophus Tæstensen bandt det hele sammen og var tæt på at komme med på listen.

Inden pausefløjtet scorede Jonas Løjmand til 7-0.

I pausen fortalte Gustav Olsen, at han tit har lavet hattrick, og der kom da også endnu et i anden halvleg.

- Det er for let i dag, men altid sjovt, udtalte han.

Han genåbnede festen med to mål, inden Lucas Barsøe knaldede et langskud op i hjørnet til 10-0.

Ros Privatskole bevarede moralen og kæmpede flot, men værterne sluttede festen med mål af Mathias Bagge, Lucas Barsøe, Jonas Brandt og Gustav Olsen til slutcifrene 15-0.

Lucas Barsøe lavede således også hattrick, men Gustav snuppede fidusbamsen og bragte sig selv på topscorerlisten med hele to af slagsen.

På udeholdet spillede anfører Muhammed Koyuncu og lille Eren Bilgin også en god kamp.

Se Gustav Olsen score sit første mål her: