TV: Våde tacklinger og gule kort

Pige på drengeholdet: Dejligt med en udfordring

Det blev til en våd kamp med en sejr til gæsterne. Foto: Jonas Vestergaard
Det blev til en våd kamp med en sejr til gæsterne. Foto: Jonas Vestergaard

På en regnvåd bane tog Herstedvester Skole 2 imod Skt. Pauls Skole i en kamp i første runde af Ekstra Bladets Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Begge hold leverede en super indsats. Foto: Jonas Vestergaard
Begge hold leverede en super indsats. Foto: Jonas Vestergaard

Sablede modstanderen ned

Reservehold i spil
På Herstedvester Skole har interessen for turneringen været så massiv, at det har været muligt at stille med det, som de selv kalder for skolens reservehold. Holdet består mest af spillere, der tidligere har spillet fodbold. Men også af spillere, der kun har spillet i skolegården. Glæden over at få lov til at spille var dog enorm, og der var masser af humør inden kampen.

Træner: Jeg bliver nok fyret

Hårdt presset
Hjemmeholdet var dog oppe imod en stærk modstander i form af et hurtigt spillende udehold. Specielt Darryl Kirahuzi og William Olsen drillede med fart og teknik.

Allerede efter to minutters spil var hjemmeholdet ved at score i eget net, men keeper Marco Rømer fik flot reddet situationen. Marco stod generelt en flot kamp. Han havde specielt i kampens indledning en række flotte redninger.

Skt. Pauls Skole i et farligt angreb. Foto: Jonas Vestergaard
Skt. Pauls Skole i et farligt angreb. Foto: Jonas Vestergaard

TV: Satte sig på Tronen

Våde tacklinger
Den våde bane lagde op til en masse tacklinger, og det fik vi. Kampens dommer havde derfor travlt. Han fik også uddelt et gult kort til værternes angriber Nauman Chaudhry. Dermed blev der skabt lidt mere plads til gæsterne. Darryl Kirahuzi kunne derfor flot drive bolden op igennem midten og udplacere hjemmeholdets Marco.

Scoringen var fuldt fortjent, og Skt. Pauls Skole så ud til at have kampen under kontrol. Men kort før pausen skete der noget, der ændrede kampen. Rodi Bulduk følte sig snydt for et straffespark. Han udtrykte sig meget upassende overfor kampens dommer, der sendte angriberen tidligt i bad.

TV: Udlignede i de døende sekunder

Hård afslutning
Med en mand i overtal kom værterne bedre med. Defensiven fik mere styr på modstanderen. Dog sad gæsterne stadig på meget af spillet, men det meste blev afværget, så spændingen holdt helt til det sidste.

Med små ti minutter igen var hjemmebanespilleren Yasin Nafie pludselig fri på kanten af feltet. Med en resolut afslutning fik han udlignet til stor jubel.

Kort tid efter scoringen gik Yasin dog fra helt til skurk, da han modtog et gult kort. Minuttet efter udnyttede William Olsen en chance, og bragte gæsterne foran med 2-1. Det blev hermed også kampens resultat.

Gæsterne kan dermed se frem til flere kampe i årets turnering.

Dommeren havde nok at se til. Foto: Jonas Vestergaard
Dommeren havde nok at se til. Foto: Jonas Vestergaard

TV: Kampgejsten gav pote

Pige på holdet
Skt. Pauls Skole stillede op med Freja Brendstrup på holdkortet. For Freja var det dejligt at blive udfordret lidt.

- Det er dejligt. Her er mere udfordring og mere fysik og højere niveau, så det er dejligt, sagde Freja om at spille en drengekamp efter kampen.

Freja spillede hele anden halvleg og viste, at hun sagtens kan følge med, selvom det blev til et gult kort til sidst. Efter kampen var hun bare glad for at have vist, at piger også kan noget med en bold.

- Man kan vise, at piger også kan spille med drenge, og at piger generelt bare kan spille fodbold, lød det fra Freja.

Freja kunne sagtens følge med på drengeholdet. Foto: Jonas Vestergaard
Freja kunne sagtens følge med på drengeholdet. Foto: Jonas Vestergaard

Hør Freja fortælle om kampen her.