TV: Vandt imod alle odds

Gik imod statistikken: Trods afbud og skader lykkedes det Svebølle at vinde med tenniscifre

Der var pres på Tølløse-målet. Foto: Bjarne Friis Jensen
Der var pres på Tølløse-målet. Foto: Bjarne Friis Jensen

Hvis man nærstuderer statistikken over vundne kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold viser den klart, at Tølløseholdet har de bedste odds for videre avancement i turneringen. Og så har Tølløsetrænerne, Firat og Rasmus, mange flere spillere at vælge imellem. Tølløse nåede i sidste turnering sjette runde efter en stigende tendens, som i år skulle toppe med nye sejre.

Svebølleholdet har vist stabilitet, men holdet 'plejer' blot at nå anden-tredje runde.

Som supplement til disse spådomme kan tilføjes, at Tølløseholdets fysik så ud til at overmatche Svebølledrengene. For en enkelt elev måtte træner, Tina Nielsen, anvende alle sine pædagogiske evner for at få Andreas Rømer fra femte klasse til at deltage på banen.

Som rosinen i pølseenden havde Tina Nielsen modtaget nogle afbud til holdet på grund af skader og måtte således indkalde kompetente reserver, som hun udtrykte det.

Vi fangede Svebølles anfører, der bliver kaldt Tao, inden kampen:

Se kampfakta her.

Fem minutters action

Lækkert hurtigt mål
Kampen startede i et forrygende tempo. Allerede efter tre minutter lå bolden i Tølløses målnet sendte derind af Kjørvel, han bliver ikke kaldt andet, på et langskud fra 35-40 meter. Bolden klinede sig op i trekanten og må kandidere til årets mål på Svebølle Stadion.

I næste fase af kampen udnyttede Tølløse deres store fysik til at presse spillet op på Svebølles banehalvdel. Men selv om Tølløse i denne periode havde bolden meget, blev holdet dog aldrig målfarligt. Så måtte én af Svebølles bedste, Jeppe Simonsen, modtage en hård takling, som sendte ham på bænken resten af halvlegen. Heldigvis kunne Jeppe spille videre efter pausen.

Jeppe Simonsen udfordrer her to spillere fra Tølløse. Foto: Bjarne Friis Jensen
Jeppe Simonsen udfordrer her to spillere fra Tølløse. Foto: Bjarne Friis Jensen

Så skete det igen Kjørvel modtog bolden halvleg på Tølløses banehalvdel og med et dommedagsskud gentog han kunststykket fra tidligere og bragte sit hold på 2-0 efter 16 minutter. Så mente Nicilaj Helgason, populært kaldet Tao, også at han ville deltage i løjerne og på en friløber gjorde han det til 3-0 to minutter efter.

Kom ikke på grillen efter pølsemix

Gå mere til dem
Tølløse havde dog ikke opgivet og efter lidt sløs i forsvaret var tæt på at koste en scoring. I resten af halvlegen pressede Tølløse for en reducering, men heldigt og dygtigt målmandsspil betød, at holdene gik til pause med stillingen 3-0.

- Vi er sandelig kommet i menneskehænder, sagde Tølløses træner Rasmus.

- Men selvfølgelig kan vi slå dem. I skal gå ind på kroppen af dem, og I skal turde at spille bolden rundt.

Taktikmøde hos Tølløse-holdet. Foto: Bjarne Friis Jensen
Taktikmøde hos Tølløse-holdet. Foto: Bjarne Friis Jensen

Tina Nielsen havde selvfølgelig masser af ros til sine spillere, især de elever, der i sidste øjeblik var trukket ind på holdet.

- Det kan godt være, at det er fristende at gå med frem, men I skal sørge for hele tiden at være mindst to forsvarsspillere i forsvaret, formanede Tina Nielsen.

Lukkede og slukkede
I anden halvleg havde kampen mistet sin glød. Det var som om Svebølle havde et resultat, og at Tølløse ikke rigtig troede på den mere. Derfor foregik det meste af spillet på midtbanen, hvor der af gode grunde ikke opstår store målchancer.

Alligevel lykkedes det for Jeppe Simonsen (det var ham, der blev skadet i første halvleg) at score til 4-0 efter 20 minutter. Da Nicki scorede til 5-0 var al spænding væk. Men det lykkedes femte-klasse-eleven Andreas Rømer at score til 6-0 kort før slutfløjt.

Vi fangede Kjørvel efter kampen:

Der skal som bekendt to hold til en god fodboldkamp, og selv om sejrscifrene ligner en tenniskamp havde Tølløse stor ære af kampen, og om Svebølle må man sige, at de mødte et godt hold på en god dag.