Våd fornøjelse

Boldteknik med format: Spillere viste imponerende boldbehandling på drivende våd bane

Det var ikke en sjov dag at stå på mål for Egelundskolen. (Foto: Erik Larsen)
Det var ikke en sjov dag at stå på mål for Egelundskolen. (Foto: Erik Larsen)

Mandag tog drengene fra Nordvangskolen imod Egelundskolens drenge. Det væltede ned med regn lige inden kampstart, så det var en tung og våd bane, der blev indtaget af drengene. Men det var to hold, der gerne ville spille fodbold under de svære betingelser. Derfor fik tilskuerne lidt at varme sig på. Allerede i det niende minut fik vi det første mål, da Nordvangskolen spillede sig smukt igennem i højre side. Bolden endte hos Jonas Lund Jørgensen, der elegant tog to træk og derefter lobbede bolden over målmanden, der var chanceløs.

Mirakel-Martin måtte give op efter nervepirrende straffe

Nordvang-spillerne jubler efter det første mål er hamret i kassen. (Foto: Erik Larsen)
Nordvang-spillerne jubler efter det første mål er hamret i kassen. (Foto: Erik Larsen)
 

Der må løbes baglæns
Derefter prøvede Nordvangskolen at presse yderligere, men Egelundskolen forsvarede sig godt og kom også frem til nogle gode chancer. I det 27. minut øgede Saif Ahmed til 2-0 for Nordvangskolen. Saif blev en af kampens store profiler med sin imponerende tekniske kunnen. I pausen prøvede Egelundskolens træner, Birger Tønnesen, at opildne sine drenge til at søge bolden og komme foran deres direkte modstander. Men han understregede også, at det var vigtigt, at der kom nogle flere returløb. Der var gang i den fra anden halvlegs start, og spillet bølgede nu frem og tilbage. Nordvangskolen var stadig i teten, men deres modstandere bed nu mere fra sig.

TV: Tilfreds træner: Vi fungerer som et hold

Tekniske lækkerier
I 47. minut tryllede Saif Ahmed igen, og bolden blev lagt ind over målmanden til 3-0. Egelundskolen fik dog fortjent reduceret, da Berkim Akdeniz fik frit løb mod mål og elegant vippede bolden over målmanden. Kampen endte dog 4-1 til Nordvangskolen, da Jonas Damkjær fem minutter senere trykkede af tæt under mål.

Ekstra Bladet Skolefodbold fangede den talentfulde Saif Ahmed efter kampen til en snak.

— Jeg er 13 år og spiller til dagligt i Boldklubben Frem. Der spiller jeg defensiv midt, men her på skoleholdet spiller jeg offensiv midt. Det synes jeg selv går meget godt. Jeg synes, at vi kom godt i gang med turneringen i år. Det bliver spændende at være med i de næste kampe, for jeg tror, at vi når frem til tredje eller fjerde runde, lød det fra den unge tekniker.