Vind i sejlene

Modvind: I en meget tæt kamp blev vinden afgørende

I en kamp, hvor vinden blev afgørende, var der også masser af gode dueller. (Foto: Jonas Vestergaard)
I en kamp, hvor vinden blev afgørende, var der også masser af gode dueller. (Foto: Jonas Vestergaard)

Det blæste en halv pelikan på Vibys fodboldbaner, hvor slaget mellem Dåstrup Skole og Kirke Såby Skole skulle slås. Derfor var det klart, at moder naturs kræfter blev en afgørende faktor i dagens duel.

Se kampfakta her

Under opvarmningen virkede begge hold tændte og klar på at udføre en opgave. Dette skulle give tilskuerne en spændende og underholdende fodboldkamp.

Chancefattig start
Det var drengene fra Kirke Såby, der havde vinden i ryggen i første halvleg. Derfor var det også dem, der pressede på. Helt farligt blev det dog aldrig, da Dåstrup-forsvaret stod solidt og keeper Carl Westerling konstant kom med gode indgreb.

Carl Westerling stod en solid kamp med mange gode indgreb. (Foto: Jonas Vestergaard)
Carl Westerling stod en solid kamp med mange gode indgreb. (Foto: Jonas Vestergaard)
 

Til sidst i halvlegen kom Kirke Såby dog tættere på. Først sendte Mathias et skud mod mål. To minutter senere kom anfører Jonas godt med i et overlap, og fik flot lagt bolden indover til Nichlas, der dog måtte se sit skud blokeret.

Dermed var stillingen lige efter en tæt og intens første halvleg.

Se også: De unge sejrede

Vind i ryggen
Efter sideskiftet havde Dåstrup nu vinden i ryggen og det blev hurtigt udnyttet.

Fem minutter inde i anden halvleg sendte Christian Lindgren flot et frispark ind i hovedet på Oliver Østbjerg, som pandede den ind. Så var Dåstrup skole foran.

To minutter senere blev en bold fra bagerste geled taget af vinden, og Mathias Larsen havde frit løb og kunne gøre det til 2-0.

Jubelscene ved 2-0-målet. (Foto: Jonas Vestergaard)
Jubelscene ved 2-0-målet. (Foto: Jonas Vestergaard)

Se også: TV: Favoritterne svigtede ikke

Holdet fra Kirke Såby kæmpede det bedste de havde lært og pressede da også godt på. De havde bare voldsomme problemer med at kæmpe sig gennem den stride modvind. Det hjalp heller ikke, at Dåstrup Skole blev reduceret til 10 mand, da Frederik Bellerby modtog en advarsel for et frispark.

Kampen endte 2-0 og Dåstrup Skole kan forberede sig på minimum én kamp mere i verdens største skolefodboldturnering.