TV: Viste ingen gæstfrihed

Dominans: Man var aldrig i tvivl om kampens udfald

Hjemmeholdet på bolden. Foto: Birger Dencker
Hjemmeholdet på bolden. Foto: Birger Dencker

Fjordlandsskolen var ikke særlig gæstfri over for Kirke Såby Skolen i anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Se kampfakta her.

I dette opgør var hjemmeholdet fra Fjordlandsskolen total overlegne og levnede ikke Kirke Såby Skolen en chance. De sad suverænt på hele kampen fra første sekund, og Kirke Såby havde rigeligt at gøre med bare at forsvare sig og begrænse nederlaget.

Hurtig start
Der gik også kun to minutter, før bolden lå bag ved Thomas Pedersen i udeholdets mål. Dagens skarpeste mand, Sadiq Otmanzai, fik en lidt tilfældig chance, som han udnyttede perfekt og scorede sit første af fire mål.

Fjordlandsskolen fortsatte deres pres, og havde det ikke været for udeholdets keeper Thomas Pedersen, så havde det gået rigtigt galt for Kirke Såby Skole. Thomas havde masser af klasse redninger kampen igennem.

Se Thomas Pedersens redning her:

Efter 15 minutters spil sparkede FjorlandsskolensTobias Nielsen hjørne. Bolden fik lov til at passere igennem hele forsvaret, og her dukkede anfører Nicklas Christiansen op og ramte bolden med skulderen, og bolden gik ind bag en sagesløs keeper til 2-0.

Få minutter efter stod udeholdets forsvar og snork sov igen. Sadiq fik lov at stå fuldstændig fri inden foran mål. Han modtog en bold fra kanten og havde tid til, at tage den ned med brystet uden at blive generet af en eneste af udeholdets spillere - og nu stod den 3-0.

Travl dag på kontoret for udeholdets keeper. Foto: Birger Dencker
Travl dag på kontoret for udeholdets keeper. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Hæsblæsende affære

Konstant trussel
Lige efter var Sadiq på færde igen. En meget velspillende anfører Nicklas spillede en kort bold i dybden til Sadiq, som tog et par træk og udplacerede keeper Thomas Pedersen i udeholdets mål. Utroligt, at Thomas kunne bevare gejsten hele kampen igennem – han holdt niveau indtil sidste fløjt.

Hjemmeholdets Pelle Gottlieb ville også være med, og på et ihærdigt gennembrudsforsøg og et par Kirke Såby kontraer lykkedes det ham til sidst af få bolden ind over stregen til halvlegsresultatet 5-0. Pelle spillede generelt en stor kamp og var et stort aktiv for Fjordlandsskolen.

I pausen talte hjemmeholdet om, at gå lidt i gear og spare nogen af spillerne. Anfører Nicklas Fuchs-Christiansen sagde i pausen:

- Modvinden kommer ikke til at betyde noget for vores spil i anden halvleg.

Han fik ret. Dommeren havde kun lige fløjtet anden halvleg i gang, før bolden lå i udeholdets mål. Nicklas var selv manden bag målet, da han helt umarkeret loppede bolden over Thomas Pedersen og op i det lange hjørne til 6-0.

Keeper på prøve. Foto: Birger Dencker
Keeper på prøve. Foto: Birger Dencker

Se også: Straffe og stivtå

Fortsatte bare
Senere forsøgte Fjordlandskolens Tobias Nielsen at drible igennem fire–fem forsvarsspillere, og det lykkedes næsten, men bolden havnede hos Nicklas Fuchs-Christiansen, der fra 25 meters afstand hamrede bolden op i krydset – Nicklas tredje mål og hvilket et af slagsen.

Dagens absolut farligste mand, Sadiq Otmanzai, sluttede målfesten af, da han fik en lang bold på højrekanten – keeper Thomas Pedersen gik ud i ham, men Sadiq drejede lige 270 grader venstre rundt og så scorede han i det tomme mål til slutresultatet 8-0 til Fjordlandsskolen.