ZOOM: Brøndby Strand Skole - Hedegårdsskolen

Drenge: Det bliver en intens dyst om finalepladsen

Joseph Mwamba og resten af Brøndby Strand Skole tager imod Hedegårdsskolen i et brag af en semifinale. Foto: Henrik Schou
Joseph Mwamba og resten af Brøndby Strand Skole tager imod Hedegårdsskolen i et brag af en semifinale. Foto: Henrik Schou

Onsdag 18. april kl. 11 venter drengenes anden semifinale. Drengene fra Brøndby Strand Skole tager imod Hedegårdsskolen i braget om at vinde en plads i denne sæsons finaler.

Se kampfakta her.

Brøndby Strand Skole: Har kæmpet igennem
Drengene fra Brøndby Strand Skole har ikke altid fået spillet til at flyde, men de kæmper altid til sidste fløjt.

Brøndby Strand Skoles vej til semifinalen

12. september: Brøndby Strand Skole - Torstorp Skole, 9-0

3. oktober: Vestegnens Privatskole - Brøndby Strand Skole, 0-6

31. oktober: Brøndby Strand Skole - Mølleholmskolen, 5-0

8. november: Brøndby Strand Skole - Egelundskolen, 5-1

13. november: Himmelev Skole - Brøndby Strand Skole, 1-2

20. november: Brøndby Strand Skole - Nymarkskolen, 1-1 (2-1 efter forlænget spilletid)

12. april: Maglegårdsskolen - Brøndby Strand Skole, 1-2

Holdets samlede målscore: 30-4

Som en mur
Forsvaret står generelt bomstærkt. Her huserer anfører Joseph Mwamba. Han går altid forrest og er nærmest som et fyrtårn i det bagerste forsvar. Indimellem har de dog haft lidt problemer med koncentrationen i den bagerste kæde. Det går ikke i semifinalen, hvor modstanderen står klar til at udnytte selv den mindste fejl.

I kvartfinalen stod forsvaret dog stærkt som en mur. Selvom de var under massivt pres i hele anden halvleg, var det meget få reelle chancer, de gav væk. Den indstilling og koncentration skal de tage med til dette opgør. Den bundsolide defensiv giver enorm kampgejst til resten af holdet.

Hjemmeholdet kan forvente stor opbakning, når de tager imod gæsterne på en af banerne ved Brøndby Stadion. Foto: Henrik Schou
Hjemmeholdet kan forvente stor opbakning, når de tager imod gæsterne på en af banerne ved Brøndby Stadion. Foto: Henrik Schou

Se også: Brøndbys styrmand: 'Det havde vi ikke fortjent'

Skal holde fast i bolden
I de første kampe i denne sæson spillede holdet virkelig flot fodbold. I kreds- og kvartfinalen gik drengene dog over til at spille med lange bolde. Det betød, at modstanderen havde bolden i store perioder af kampen. I dette opgør står de overfor en modstander, der nyder at være på bolden. De er derfor nødt til at holde bedre i bolden, så de kan komme frem på banen. Ellers bliver det for hårdt i længden for værterne.

Holdet var uden dygtige Caines Tarp i kvartfinalen, da han var til prøvetræning i Levante. Han er en vigtig spiller på holdet, der kan give midtbanen noget tyngde. Helt i front huserer Izzet Akdeniz, der i kvartfinalen løste sin rolle til perfektion med to kasser. Ham skal gæsterne holde et vågent øje med.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Hedegårdsskolen: Har imponeret igennem sæsonen
Drengene fra Hedegårdsskolen har virkelig gjort det godt i denne sæson. De har hele tiden holdt fast i deres koncept. 

Hedegårdsskolens vej til semifinalen

4. september: Hedegårdsskolen - Michael Skolen, 11-0

18. september: Skovvejens Skole - Hedegårdsskolen, 0-5

6. oktober: Hedegårdsskolen - Lærkeskolen, 6-1

3. november: Marienlystskolen - Hedegårdsskolen, 1-8

16. november: Hedegårdsskolen - Baltorpskolen, 4-1

21. november: Skolen ved Rønnebær Alle - Hedegårdsskolen, 1-4

24. november: Trørødskolen - Hedegårdsskolen, 0-2

10. april: Hedegårdsskolen - Uglegårdsskolen, 2-1

Holdets samlede målscore: 42-5

Giver ikke mange chancer væk
Defensiven har været stærk igennem hele sæsonen. Her går Malthe Petersen altid forrest. Han har et meget fint blik for spillet. I kvartfinalen gav de meget få chancer væk, selvom de var under pres i perioder. Det skal de holde fast i til semifinalen.

I kvartfinalen scorede modstanderen dog et mål efter en personlig fejl. Det er naturligvis aldrig med vilje, at der sker personlige fejl, men de skal virkelig være koncentrerede i dette opgør. For hvis de først giver hjemmeholdet muligheden for at snuppe føringen, bliver det meget svært for gæsterne at komme ind i kampen igen.

Maurits Kjærgaard har stor betydning for holdet. Foto: Henrik Schou
Maurits Kjærgaard har stor betydning for holdet. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Pokkers til krøltop

Skal være i gear fra start
Offensiven har gjort det godt. De har scoret hele 42 mål i sæsonen. Maurits Kjærgaard er en vigtig spiller på holdet. Han er en dygtig tekniker, der har et godt blik for spillet. I kvartfinalen skulle holdet dog bruge lidt tid på at spille sig varme. I dette opgør er de simpelthen nødt til at være klar fra, for det er hjemmeholdet nærmest kendt for at være.

Holdet har været allerbedst, når de har fået kombinationerne til at flyde langs jorden. Det er meget vigtigt, at de holder fast i det til semifinalen for at forsøge sig med høje bolde imod hjemmeholdets forsvar ville være et decideret selvmål.

Interaktivt element

Interaktivt element

Her bliver kampen afgjort
Det bliver uden tvivl en meget tæt kamp imellem to stærke mandskaber. Hjemmeholdet har virkelig været skarpe fra start igennem sæsonen. Hvis udeholdet ikke er klar, kan kampen blive afgjort, før de ved det. Men hvis udeholdet får ordentlig fat i kampen, har de virkelig en chance for at snuppe finale-billetten.  

Find semifinalen på Facebook her.

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen