Zoom: Brøndby Strand Skole - Marievangsskolen

Drenge: Der venter en spændende kamp

Brøndby Strand Skole tager på torsdag imod Marievangsskolen i kredsfinalen i Sjælland Midt. Foto: Ekstra Bladet
Brøndby Strand Skole tager på torsdag imod Marievangsskolen i kredsfinalen i Sjælland Midt. Foto: Ekstra Bladet

Der er lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, når drengene fra Brøndby Strand Skole torsdag 22. november klokken 11.00 brager sammen med drengene fra Marievangsskolen i kredsfinalen i Sjælland Midt.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

Brøndby Strand Skole: Har trukket det længste strå
Undervejs har drengene fra Brøndby Strand Skole været ude i nogle meget tætte og spændende opgør for at nå til kredsfinalen. Dog vandt holdet senest 3-0 over Skt. Josefs Skolen og sikrede sig pladsen i kredsfinalen.

Brøndby Strand Skoles vej til kredsfinalen:

27. september: Torstorp Skole - Brøndby Strand Skole, 2-3

5. oktober: Brøndby Strand Skole - Hedehusene Skole, 11-0

22. oktober: Herstedøster Skole - Brøndby Strand Skole, 0-0 (Efter straffe: 3-5)

5. november: Brøndby Strand Skole - Brøndbyøster Skole, 4-3

15. november: Skt. Josefs Skole - Brøndby Strand Skole, 0-3

Brøndby Strand Skoles samlede målscore: 21-5

Kæmper til det sidste
Drengene fra Brøndby Strand Skole er nogle sande fightere. Der bliver kæmpet til det sidste, og det er en af holdets klare styrker.

Men selvom holdet kæmper og fighter til det sidste, så udviser holdet stor respekt inde på banen overfor modstanderen, og det er også en af holdets styrker ifølge holdets træner, Firat Olgun.

Drengene er nemlig gode til at holde hovedet koldt i de afgørende situationer i kampen, og derfor undgår holdet også ofte at lave dumheder i form af at få dumme gule kort eller lignende.

Derudover står forsvaret godt på banen og rydder godt op, når holdet er blevet spillet over på midtbanen eller længere fremme på banen.

Brøndby Strand Skole i de lyseblå trøjer fighter til det sidste og giver sig ikke i duellerne. Foto: Birger Dencker
Brøndby Strand Skole i de lyseblå trøjer fighter til det sidste og giver sig ikke i duellerne. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Sikrede kredsfinale i de døende minutter

Ramt af skader
Brøndby Strand Skole har gennem dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold været ramt af skader, og op til kredsfinalen mod Marievangsskolen må holdet også undvære et par af de markante profiler.

Problemerne på skadesfronten gør, at holdet naturligvis er nødt til at lave et par ændringer, og det kan blive afgørende i kredsfinalen, hvor vi før har set, at holdenes bredde kan spille en afgørende rolle.

Interaktivt element



Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Marievangsskolen: Har domineret kampene
Drengene fra Marievangsskolen har domineret kampene indtil videre i årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. Holdet har således præsteret rigtig godt i alle kampene, hvor holdet kun har lukket to mål ind, mens det er blevet til 23 mål i modstanderens ende.

Marievangsskolens vej til kredsfinalen:

12. september: Frederiksberg Skole - Marievangsskolen, 0-4

25. september: Marievangsskolen - Nymarkskolen, 8-0

9. oktober: Marievangsskolen - Allerslev Skole, 2-1

29. oktober: Sorø Privatskole - Marievangsskolen, 0-2

6. november: Marievangsskolen - Eggeslevmagle Skole, 4-1

13. november: Marievangsskolen - Tølløse Privat- og Efterskole, 3-0

Marievangsskolens samlede målscore: 23-2

God spilforståelse
Marievangsskolen har et teknisk stærkt mandskab, hvor alle spillerne har en god spilforståelse. Samtidig kender mange af spillerne hinanden fra klubfodbold, og alle kender deres roller på banen.

Den gode forståelse for hinanden gør, at Marievangsskolen er et stærkt hold med bolden, og i mange af holdets kampe indtil nu har man været gode til at fordele bolden godt rundt på banen.

Marievangsskolen i de røde trøjer på billedet har haft meget at juble over indtil videre. Foto: Michael Nordkvist
Marievangsskolen i de røde trøjer på billedet har haft meget at juble over indtil videre. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Tvillinger i målhumør

Et homogent hold
Marievangsskolen har et meget homogent hold, hvor alle spillere byder ind. Ifølge holdets træner Søren Tvile er holdet nået til kredsfinalen grundet gode holdpræstationer. Det er dermed ikke de individuelle kvaliteter, der har ført holdet til kredsfinalen mod Brøndby Strand Skole.

Holdet står godt på banen og er gode til at lukke modstanderen ned. I forsvaret har holdet en sand forsvarsgeneral i form af Jakob Ratcke, og derudover har holdet en meget stærk midtbane med Lucas Hansen på den centrale midtbane og Rasmus Wiese på den offensive midtbane.

Generelt er Marievangsskolen godt besat på mange positioner, og holdet har en god bredde.

Interaktivt element

Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen