ZOOM: Brøndby Strand Skole - Nymarkskolen

Drenge: Nu er kredsfinalerne nået til Sjælland

Drengene fra Brøndby Strand tager imod Nymarkskolen i kredsfinalen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Drengene fra Brøndby Strand tager imod Nymarkskolen i kredsfinalen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Mandag 20. november kl. 11 er det tid til at sparke gang i kredsfinalerne på Sjælland. Brøndby Strand Skole tager imod Nymarkskolen i kampen om en plads i forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Brøndby Strand Skole: Sikker kurs
Drengene fra Brøndby Strand Skole har virkelig haft fart over feltet i denne sæson. Det var kun i holdets seneste kamp, at de var under pres.

Brøndby Strand Skoles vej til kredsfinalen

12. september: Brøndby Strand Skole - Torstorp Skole, 9-0

3. oktober: Vestegnens Privatskole - Brøndby Strand Skole, 0-6

31. oktober: Brøndby Strand Skole - Mølleholmskolen, 5-0

8. november: Brøndby Strand Skole - Egelundskolen, 5-1

13. november: Himmelev Skole - Brøndby Strand Skole, 1-2

Holdets samlede målscore: 27-2

En solid enhed
Holdet har virkelig imponeret i denne sæson. De har nærmest tromlet over deres modstander og har i store perioder virkelig fået spillet til at flyde.

De har nogle meget erfarne spillere på holdet. Fire spillere var nemlig også med i kredsfinalen i sidste sæson. De fire spillere er: Nedas Vaisvyla, Joseph Mwamba, Caines Tarp, Izzet Akdeniz. De bidrager med stor erfaring og er nogle af de vigtigste spillere på holdet.

Defensiven har stået stærkt. Anfører Joseph Mwamba går forrest og deltager også i det offensive spil, hvis han får muligheden. Holdet er virkelig en enhed i denne sæson. Alle vil gerne vinde, og ingen er over holdet.

Indimellem har spillerne dog en tendens til at brokke sig, men her spiller træner Firat 'Mourinho' Olgun en stor rolle. Han er en fantastisk indpisker og har stor fokus på, at holdet skal huske at være ydmyge.

Hvis modstanderen snupper bolden, er holdet lynhurtige til at jagte. Foto: Stig Sinius Nielsen
Hvis modstanderen snupper bolden, er holdet lynhurtige til at jagte. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: TV: Overtidsscoringen afgjorde alt

Farlige i front
Der er ingen tvivl om, at mandskabet er bedst på bolden. Når det kører for dem, har de fleste modstandere svært at følge med. Så flyder kombinationerne, og alle arbejder for det.

De kommer dog sommetider til at spille lidt for meget med hæl og tå. Det kan blive farligt i kredsfinalen, hvor fejl vil blive straffet med det samme.

I deres seneste kamp kom de under pres. Her blev der gået fysisk til dem, og de formåede først at score det afgørende mål i overtiden. Så hvis udeholdet skal have en chance i dette opgør, er de nødt til at gå til den fysisk. For teknisk er hjemmeholdet virkelig dygtige.

Holdet er meget farlige fremad banen. Nedas Vaisvyla er specielt giftig i front og driller konstant modstanderens forsvar. Ham skal udeholdet være meget opmærksom på.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se vejret for kampen her.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Nymarkskolen: Aldrig under pres
Drengene fra Nymarkskolen har været suveræne i denne sæson. De har ikke for alvor været under pres.

Nymarkskolens vej til kredsfinalen

26. september: Nymarkskolen - Stillinge Skole, 10-0

24. oktober: Nymarkskolen - Osted Skole, 4-0

1. november: Dyhrs Skole - Nymarkskolen, 0-3

15. november: Sorø Privatskole - Nymarkskolen, 1-3

17. november: Nymarkskolen - Nyrupskolen, 4-1

Holdets samlede målscore: 24-2

Skal holde koncentration
Der har aldrig rigtig været slinger i valsen i denne sæson for holdet. De har aldrig rigtig været ude i tætte kampe, de har altid siddet på spillet.

Forsvaret har gjort det godt. De har lukket to mål ind, men de har endnu ikke for alvor været under pres. Det vil de komme i dette opgør imod en meget stærk modstander. Holdet har indimellem haft problemer med koncentrationen, hvis de er kommet foran. De er nødt til at være fuldstændig fokuserede i 60 minutter i kredsfinalen. Ellers bliver det straffet.

Holdet er meget homogent. Mange af spillerne kan desuden spille flere pladser. De er meget sammentømrede.

Nymarkskolen har haft meget at juble over i denne sæson. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Nymarkskolen har haft meget at juble over i denne sæson. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Se også: Hattrick slukkede lyset

Vil gerne have bolden
I lighed med hjemmeholdet har gæsterne været meget på bolden i deres kampe op til dette brag. De er dygtige til at få folk med fremad banen, så de skaber et overtal.

Det kan dermed virkelig blive et brag om midten, da begge hold jo gerne vil have bolden i fødderne. Her skal gæsterne forsøge at bruge deres fysik til at forstyrre hjemmeholdets opspil.

Indimellem har det store spilovertag dog ikke ført til de store chancer. De kommer simpelthen til at spille for lille et område. Det er vigtigt, at de spreder spillet ud på kanterne, for det har de spillerne til. Det er også nødvendigt, fordi hjemmeholdets anfører altid er klar i det midterste forsvar. Hvis udeholdet får deres spil til at køre, kan de presse hjemmeholdet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere