ZOOM: Marievangsskolen - Trørødskolen

Drenge: Så er det tid til den første kvartfinale øst for Storebælt

Drengene fra Marievangsskolen tager imod Trørødskolen i denne kvartfinale. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Marievangsskolen tager imod Trørødskolen i denne kvartfinale. Foto: Henrik Schou

Mandag 1. april kl. 11 venter den første kvartfinale øst for Storebælt. Drengene fra Marievangsskolen tager imod Trørødskolen i kampen om at vinde en plads i denne sæsons semifinaler.

Se kampfakta her.

Marievangsskolen: Har stået godt på banen
Drengene fra Marievangsskolen går ind til denne kamp med en målscore på 23-2. De har blot ladet to mål gå ind i syv kampe.

Marievangsskolens vej til kvartfinalen

12. september: Frederiksberg Skole - Marievangsskolen, 0-4

25. september: Marievangsskolen - Nymarkskolen, 8-0

9. oktober: Marievangsskolen - Allerslev Skole, 2-1

29. oktober: Sorø Privatskole - Marievangsskolen, 0-2

6. november: Marievangsskolen - Eggeslevmagle Skole, 4-1

13. november: Marievangsskolen - Tølløse Privat- og Efterskole, 3-0

22. november: Brøndby Strand Skole - Marievangsskolen 0-0 (Efter forlænget spilletid: 0-1)

Marievangsskolens samlede målscore: 23-2

Solidt forsvar
Holdet har virkelig gjort det godt i den bagerste kæde. De står godt på banen og giver meget få chancer væk. Selvom de var under stort pres i kredsfinalen, lykkedes det dem at holde nullet.

Drengene spiller endda kun med tre mand bagude, hvor Jakob Ratchke ligger som bagerste mand og styrer forsvaret. Han kæmper altid igennem, som den anfører han er.

Men der er ingen tvivl om, at hjemmeholdet for alvor skal stå sin prøve i denne dyst. Udeholdet kommer med stor selvtillid fra kredsfinalen og vil forsøge at få bolden i nettet fra første fløjt. Her er drengene nødt til at stå fast.  

Mubarik Abdi scorede det vigtige mål i den forlængede spilletid i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Mubarik Abdi scorede det vigtige mål i den forlængede spilletid i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Gjorde det onde på Vestegnen

Skal længere frem
I kredsfinalen var holdet virkelig presset i bund. Selvom de blot spiller med tre mand i den bagerste kæde, så formåede de aldrig for alvor at presse modstanderen fremad banen.

Det går simpelthen ikke i denne kamp, hvor de kan få meget svært ved at holde gæsterne fra at score. Hvis det sker, så skal drengene altså frem på banen og score mindst et mål selv. De skal prøve at udnytte, at udeholdet er meget offensivt indstillede. Det kan betyde, at der opstår huller i deres bagerste kæde, hvis værterne går efter hurtige kontraer.

En spiller som Ahmet Carkaci kan blive meget vigtig i dette opgør. Han har scoret seks mål igennem sæsonen og kan virkelig noget med en bold. Ham skal gæsterne holde et meget vågent øje med.

Derfor vinder Marievangsskolen

 

Har kun lukket to mål ind

Holdet har et virkelig stærkt forsvar - anført af kaptajnen Jakob Rathcke.

 

Fighter til sidste fløjt

Drengene giver aldrig op og giver sig fuldt ud.

 

Stort indbyrdes kendskab

Drengene kender virkelig hinanden godt på banen.

Se vejret for kampen her.

Trørødskolen: Fuld fart frem
Drengene fra Trørødskolen kommer ind til dette opgør med en målscore på 28-5. De har stormet fremover banen i hver eneste kamp i efteråret.

Trørødskolens vej til kvartfinalen

10. september: Trørødskolen - Rungsted Skole, 4-0

25. september: Vallerødskolen - Trørødskolen, 0-8

10. oktober: Trørødskolen - Hørsholm Skole, 2-0

24. oktober: Trørødskolen - Stengård Skole, 5-1

1. november: Trongårdsskolen - Trørødskolen, 1-2

15. november: Ny Fredensborg Skole/Vilhelmsro - Trørødskolen, 2-3

27. november: Trørødskolen - Hedegårdsskolen, 4-1

Holdets samlede målscore: 28-5

Skal passe lidt på
Forsvaret har stået solidt. Anfører Magnus Vernon giver altid alt, hvad han har. Det var også tydeligt i kredsfinalen, hvor han spillede videre med næseblod.

Men der er ingen tvivl om, at holdet er meget offensivt indstillet. Det betyder, at der er mange, der trækker med frem, når holdet er i angreb. Det blev de dog straffet for i kredsfinalen, hvor modstanderen scorede på en kontra, fordi der var for få, der havde orienteret sig defensivt.

De skal måske overveje at stille en smule mere defensivt op til denne kamp. For hvis hjemmeholdet først kommer i front, kan de være meget svære at spille imod.

Drengene fra Trørødskolen havde meget at juble over efter kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Trørødskolen havde meget at juble over efter kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Kraftværket sikrede kvartfinalen

Har fundet hinanden
Holdet er kun blevet bedre og bedre igennem sæsonen. De er gode til at sideforskyde, og de har et godt blik for hinanden. En spiller som Noah Gottschalck er vigtig for holdet. Han har et fint blik for sine medspillere og arbejder altid benhårdt. Når drengene får spillet til at køre, så er de nærmest umulige at standse.

Holdet er desuden nærmest uhyggelige på dødbolde. De udnytter både frispark og hjørnespark i høj grad. Hvis hjemmeholdet ikke er meget opmærksomme på dette, så vil gæsterne formentlig slå til igen på den måde i kvartfinalen.

Derfor vinder Trørødskolen

 

Løber solen sort

Drengene pisker konstant rundt på banen og arbejder hårdt for hinanden.

 

Flotte kombinationer

Når drengene får spillet til at flyde, så spiller de virkelig flot fodbold.

 

Giftige på dødbolde

Holdet scorer ofte efter både hjørnespark og frispark. Her skal modstanderen være meget opmærksom.

Her bliver kampen afgjort
Det her er virkelig en dyst imellem et bundsolidt forsvar og en sprudlende offensiv. Hvis hjemmeholdet formår at lukke gæsternes angreb ned, har de måske en chance for at snuppe sejren igennem et veludført kontraangreb.

Find kvartfinalen på Facebook her.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere