ZOOM: Sorø Privatskole - Frederiksborg Byskole

Piger: Så er det tid til at sparke gang i kvartfinalerne i øst

Pigerne fra Sorø Privatskole tager imod Frederiksborg Byskole i dette opgør. Foto: Henrik Schou
Pigerne fra Sorø Privatskole tager imod Frederiksborg Byskole i dette opgør. Foto: Henrik Schou

Mandag 9. april kl. 11 tager vi hul på den første kvartfinale øst for Storebælt. Pigerne fra Sorø Privatskole tager imod Frederiksborg Byskole i kampen om en plads i denne sæsons semifinaler.

Se kampfakta her.

Sorø Privatskole: Mange smalle sejre
Pigerne fra Sorø Privatskole har været ude i mange tætte opgør. De har formået at tage sejren hjem hver gang.

Læs ALT om holdet her.

Sorø Privatskoles vej til kvartfinalen

1. september: Sorø Privatskole - Antvorskov Skole, 3-0

25. september: Eggeslevmagle Skole - Sorø Privatskole, 1-5

6. oktober: Sorø Privatskole - Marievangsskolen, 1-0

15. november: Sorø Privatskole - Nymarkskolen, 2-1

20. november: Sorø Privatskole - Hvalsø Skole, 1-0

23. november: Fløng Skole - Sorø Privatskole, 0-0 (Efter forlænget spilletid: 0-1)

Holdets samlede målscore: 12-2

Skal stå sin prøve
Defensiven har virkelig været holdets omdrejningspunkt. De har stået særdeles stærk og har kun lukket to mål ind i seks kampe. I kredsfinalen lykkedes det også mandskabet at holde nullet og lukke modstanderens dygtige angribere ned. I det midterste forsvar spiller særligt Mille Hansen en stor rolle, hvor hun sidder tæt på sin direkte modstander.

I kvartfinalen skal forsvaret dog for alvor stå sin prøve. Udeholdet kommer nemlig med en fremragende offensiv anført af U16-landsholdsspiller Sofie Bredgaard. Hvis ikke hjemmeholdet formår at få styr på Bredgaard, så vil hun afgøre kampen på egen hånd.

Værterne er uden anfører Karen Strøyer i dette opgør. Hun har altid god lyd på. Det bliver spændende at se, holdet holder klarer sig uden deres sædvanlige anfører.

Vild jubel efter sidste fløjt i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Vild jubel efter sidste fløjt i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'De tog røven på os'

Skal længere frem på banen
Holdet har ikke ligefrem vadet i mål og chancer. De har kun scoret 12 mål i sæsonen. De er simpelthen nødt til at komme længere frem på banen og lade midterforsvaret om at dække angriberne op, når de er i fremme på banen. Ellers vil udeholdets stærke midtbane blot afvise angrebene, før de kommer længere. 

Udeholdets målmand har ikke for alvor været testet. Hjemmeholdet bør derfor forsøge at skyde udefra fra start i et forsøg på at udfordre keeperen. Stærke Sidse Egebjerg er tilbage på holdet efter en skade i slutningen af efteråret. Hun kan blive særdeles vigtig for holdets offensiv, da hun tilfører noget kreativitet. 

Interaktivt element

Interaktivt element

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Frederiksborg Byskole: Stærke for tredje sæson i træk
Holdet går ind til dette opgør med en imponerende målscore på 63-4. De har været i kredsfinalen tre år i træk og er klar til kvartfinalen for anden gang på blot tre år.

Læs ALT om holdet her.

Frederiksborg Byskoles vej til kvartfinalen

5. september: Nordstjerneskolen - Frederiksborg Byskole, 0-26

26. september: Hanebjerg Skole - Frederiksborg Byskole, 0-6

26. oktober: Frederiksværk Skole Enghave - Frederiksborg Byskole, 0-17

15. november: Frederiksborg Byskole - Skolen ved Rønnebær Alle, 8-3

23. november: Frederiksborg Byskole - Stenløse Privatskole, 3-1

27. november: Kratbjergskolen - Frederiksborg Byskole, 0-3

Holdets samlede målscore: 63-4

Har god lyd på
Forsvaret har ikke for alvor været under pres. Mathilde Winther går altid forrest i den bagerste kæde. Hun har god lyd på. Hun sørger for at bakke om holdets målmand, der ikke har ligeså meget erfaring som mange af de andre spillere på holdet.

Det er vigtigt, at forsvaret husker at skubbe med frem. Hvis Sofie Bredgaard bliver mandsopdækket, har holdet indimellem haft tendens til at spille meget snævert. Så er det vigtigt, at de to backs kommer med frem, så de kan bredde spillet ud.

Holdet vandt 3-0 i kredsfinalen uden de store problemer. Foto: Henrik Schou
Holdet vandt 3-0 i kredsfinalen uden de store problemer. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'Manchester City vil se mig igen'

Helt i særklasse
Rent offensivt ser holdet nærmest uhyggelig stærkt ud. Holdets helt store stjerne er Sofie Bredgaard, der har været til prøvetræning hos Manchester City og spiller på U16-landsholdet. Hun ligger pt. nummer et på pigernes topscorerliste med 28 mål i denne sæson. Hvis hun får så meget som en millimeter plads, så kommer hun uden tvivl til at fortsætte sin målstime.

Store talenter som Søs Leander og Kathrine Møller har også gjort det godt i denne sæson. Men det er vigtigt, at holdet har en taktik klar, hvis Sofie Bredgaard bliver mandsopdækket. For hvis det sker, har holdet tidligere haft svært ved at finde de rette løsninger.  

Interaktivt element

Interaktivt element

Her bliver kampen afgjort
Hvis ikke hjemmeholdet formår at dække Sofie Bredgaard op, så kommer hun til at afgøre kampen på egen hånd. Hvis de kan lukke hende ned, så har måske en chance. Men der er ingen tvivl om, at værterne vil få det svært i dette opgør. 

Find kvartfinalen på Facebook her.

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen