Nivå tog finalepladsen

Herredyst: Hverken Nivå eller Skovly var bange for at bruge kroppen

Benjamin Schaffer og Martin Brask Heilberg fra Nivå Skole. (Foto: Bent Andreasen)
Benjamin Schaffer og Martin Brask Heilberg fra Nivå Skole. (Foto: Bent Andreasen)

Kampen om kredsfinalepladsen i drengerækken mellem Nivå Skole og Skovlyskolen var på forhånd udset til at blive en rigtig herrefight. En dyst mellem Nivå Skoles stærke forsvar, der indtil dagens kamp kun havde lukket 3 mål ind, og Skovlyskolens angreb, der i deres første 4 kampe havde scoret 29 mål.

Begge hold var fra kampens start indstillet på at ville kæmpe for finalepladsen. Der blev kæmpet om hver bold, og begge holds spillere gav sig fuldt ud i alle situationer.

Det blev en yderst seværdig fodboldkamp, som begge hold havde stor ære af. På trods af kampens vigtighed, var det en kamp, hvor der ikke var unødige spilstop,. Spillerne fik lov til at bruge kroppen uden at gå over stregen. Dette skyldes kampens dommer, Flemming Schultz, der med sin erfaring, sine gode placeringer og sin myndighed sikrede, at kampen blev afviklet med en god tone spillerne imellem.

LÆS FAKTA OM KAMPEN HER

Klumpspil afgjorde
Selvom Skovlyskolen havde overvægt i spillet i første halvleg, var det Nivå Skole, der midt i halvlegen havde to gode chancer, men Skovlyskolens målmand Anton Jensen fik med en fornem dobbeltredning reddet.

I resten af halvlegen var det Skovlyskolen, der gennem deres hurtige fløje skabte chancer foran modstandernes mål.

I 2. halvleg var det igen Skovlyskolen, der havde overtaget på midtbanen, men uden at kunne omsætte denne overtag til mål. Nivå Skole holdt tempo i kampen og kæmpede for deres chance, og 10 minutter før tid, fik de så udbytte af deres anstrengelser.

LÆS OGSÅ: De er klar til kredsfinalen

Efter hjørnespark til Nivå Skole fik Skovlyskolens forsvar ikke sparket bolden væk. Der opstod klumpspil foran målet, og i det lille felt midt mellem med- og modspillere fik Benjamin Schaffer ram på bolden, således at den uden chance for Skolyskolens målmand gik i mål til føringen 1-0.

Da slutfløjtet kom fra Flemming Schultz udløste det stor jubel blandt hjemmeholdets mange tilskuere, der stormede ind på banen for at lykønske deres helte med finalepladsen.

LÆS OGSÅ: Énmandshæren

Vil i Parken
Skovlyskolens Rasmus Emde og Kristoffer Thrane, der i holdets forudgående 4 kampe havde scoret i alle kampene, og samlet havde scoret henholdsvis 8 og 7 mål, var selvfølgelig skuffede over, at de ikke scorede idag. De syntes, at holdet fra kanterne havde skabt mange chancer, men måtte også erkende, at Nivå Skole havde været rigtig gode til at forsvare sig.

Nivå spillerne fortalte efter kampen, at de nu er opsatte på at komme til Parken i april 2012. De mente, at en stor del af deres succes kunne tilskrives, at de spillede efter FUS-systemet, hvor F står for fight, U står for udholdenhed og S står for sammenhold.

I kredsfinalen er det Hellebækskolen, der bliver Nivå Skoles modstander om pladsen i landskvartfinalen i april 2012. Kampen spilles onsdag den 9. november klokken 14.00.

Bliv fan på Facebook

1 af 3 Glæde hos tilskuerne efter kampen. (Foto: Bent Andreasen)
2 af 3 Rasmus Emde og Kristoffer Thrane fra Skovlyskolen. (Foto: Bent Andreasen)
3 af 3 Benjamin Schaffer og Martin Brask Heilberg fra Nivå Skole. (Foto: Bent Andreasen)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere