Birkerødderne

Drama i Nord: Lynge Skoles målmand holdt buret rent i 227 minutter

Mathilde Andersen med armen i vejret efter 1-1 målet. (Foto: Henrik Schou)
Mathilde Andersen med armen i vejret efter 1-1 målet. (Foto: Henrik Schou)

BIRKERØD (Ekstra Bladet): Femte runde i Sjælland Nord stod mellem Sjælsøskolen og Lynge Skole, der kom på besøg med en skræmmende statistik. 16 mål scoret og ingen ind i egen ende. Målmand Anna Kaas har kun haft to-tre skud på sit mål i de første tre kampe.

Det blev der lavet om på, da hun efter 227 minutter blev passeret for første gang i turneringen. Og senere tre gange mere i afgørelsen på straffe efter resultatet 1-1.

- Vi spillede jo godt i kampen, straffespark er bare ikke vores styrke, sagde en ærlig og meget trist Anna efter de sidste spark, som sender Sjælsøskolen videre med samlet 4-2.

- Det var jo meget nervepirrende. Et mix mellem spænding og uhygge. Lidt som Halloween.

Se årets STØRSTE galleri her

Afgørelsens stund
Sjælsøskolens Mathilde Andersen ødelagde Annas rekord, da hun satte hovedet på et hjørnespark taget af anfører Ida Nielsen. Indlægget lå perfekt, en gave for Mathilde.

- Jeg løber ind foran målmanden, så hun ikke kan se bolden så godt og sætter hovedet på. Jeg er slet ikke bange for at heade, fortæller hjemmeholdets bedste kort i den øredøvende larm af jubel efter sejren.

Birkerød-pigerne var kommet bagud i det 33 minut, da de tog en blunder i forsvaret, så udligningen blev fejret med maner 14 minutter senere. Da ingen af holdene var særlig farlige oppe foran, var der kun en mulig slutning på kampen, den tunge vej til pletten.

LÆS OGSÅ: Dagens helt

Se fakta fra kampen her

Ikke til at fatte
- Vi var for ufarlige for meget af kampen, så det var fair nok, forklarer ærlige Mathilde, der ikke selv skulle sparke straffe.

- Forrige kamp kom vi også ud i straffe, og de samme fem skytter meldte sig i dag, så jeg slap. Alle var bare så nervøse.

Da målmand Christina Damkvist afgjorde kampen med et fint placeret skud til højre for Anna Kaas, var naboerne til skolen klar over, at deres piger havde vundet.

- Jeg fik bare sådan en lykkefølelse over mig, da det var slut. Det er slet ikke til at fatte, siger dygtige Mathilde.

Sjælsøskolen er nu fire kampe fra Parken og skal møde Frederiksborg Byskole fra Hillerød på udebane. Inden da skal pigerne tale om deres nærmest ikke eksisterende angreb. Kun Freja Lassen er en trussel med Mathildes mange oplæg og bolde i dybden. Men der skal mere til, hvis man vil i kredsfinalen.

Bliv fan på Facebook

SVAR PÅ ALT OM SKOLEFODBOLD HER