Rolf Sørensen fan af skolefodbold

Den tidligere professionelle cykelrytter overværede Rungsted Skoles kamp

- Rolf Sørensen med sin søn Jonathan, der fik Fair Play-håndklædet efter slutfløjt. (Foto: Søren Skov Petersen)
- Rolf Sørensen med sin søn Jonathan, der fik Fair Play-håndklædet efter slutfløjt. (Foto: Søren Skov Petersen)

Rolf Sørensen var en af tilskuerne, der så Rungsted Skole slå Vangeboskolen. Hans søn Jonathan Balsløw Sørensen spiller nemlig på holdet.

Rungsted Skole var mest boldbesiddende, mens Vangeboskolen var farligst på chancerne specielt godt iscenesat omkring den centrale midtbanen hvor Vangebo drengene dominerede.

Der skulle dog et benspænd og derefter et straffespark til for at sætte gang i målscoringen. Jacob P. Wilson Thun fik via overliggeren sendt bolden i nettet fra 11 meterpletten og dermed var udeholdet fra Rungsted Skole i front hvad der også var stillingen ved pausen.

Effektive Rungsted
Rolf Sørensens søn startede på bænken, derefter som højreback for til sidst at blive rykket helt op på toppen, hvor han var med til at cementere sejren for Rungsted Skole.

I midten af anden halvleg faldt afgørelsen så. To mål til Rungsted Skole indenfor få minutter var nok til at lukke kampen, selvom Vangeboskolen kæmpede videre og ikke lod sig påvirke af stillingen.

Om Jonathan Sørensen opfangede, hvad hans ellers meget engagerede far råbte kampen igennem vides ikke, men han kunne i hvert fald sammen med resten af holdet rejse hjem til Rungsted Skole med en flot 3-1 sejr.

1 af 3 - Rungsted-drengene i sejrsscene efter kampen. (Foto: Søren Skov Petersen)
2 af 3 - Drengene fra Rungsted Skole. (Foto: Poul Gregersen)
3 af 3 - Rolf Sørensen med sin søn Jonathan, der fik Fair Play-håndklædet efter slutfløjt. (Foto: Søren Skov Petersen)