TV: Kampen vundet på forhånd

Fodbold med hovedet: Lillerøds drenge udnyttede, at Johannesskolens drenge var knækkede inden start

Lillerød Skoles anfører, Thomas Jakobsen, vil meget gerne i kredsfinalen. De tog endnu et vigtig skridt. (Foto: Allan Gade)
Lillerød Skoles anfører, Thomas Jakobsen, vil meget gerne i kredsfinalen. De tog endnu et vigtig skridt. (Foto: Allan Gade)

I dagens kamp i silende regnvejr på banerne ved Lillerød Skole skulle en femte runde kamp spilles mellem de lokale helte og Johannesskolen fra Hillerød.

Se også: Profil kunne ikke sparke straffe

Chokket kom før starten, da Johannesskolen kunne meddele, at deres profil Jonathan Wind Hansen ikke var med, da han pludselig havde skiftet skole.



Vi vil meget gerne i kredsfinalen, men selvfølgelig er det svært
- Thomas Jakobsen, Lillerød Skole



En klar svækkelse, det blev der ikke lagt skjul på fra ”spionen” Johannes Hansen fra Johannesskolen. Johannes havde været ude for at se Lillerød-drengene an i deres seneste kamp. Han havde vendt sine erfaringer med kammeraterne, men var yderst overrasket, ja nærmest chokeret over, at profilen og hans klassekammerat Jonathan pludselig var gået ud af skolen.

Lillerød Skoles anfører og profil Thomas Jakobsen havde på opfordring gjort sig sine overvejelser før kampen:

- Det var ingen overraskelse, at vi lagde ud med at slå tidligere års kredsvinder (Engholmskolen, red.) ud allerede i første kamp. Vi kendte dem, men undervurderede dem, og derfor måtte der en straffesparksafgørelse til, lød det fra Thomas, der fortsatte:

Se også: TV: Bomberen rammer stolpen

- Vi forventer nu ikke i dag at komme i straffesparksafgørelse igen, selvom det nu er sket for os to gange. Læg mærke til at vi har scoret på alle vores straffespark. Det giver en scoringsprocent på 100 porocent, var Thomas klare analyse.

Og til trods for, at Lillerød Skole ikke også havde haft en spion ude hos Johannesskolen, så havde de i hvert fal taktikken på plads:

- Vi vinder i dag, fordi vi har ændret i vores startopstilling; for at stabilisere vores forsvar og tage højde for deres spydspids, som vi har læst om i Ekstra Bladet. Vi satser på vores farlige angribere på venstrekanten Gustav Thorn og lynhurtige og giftige Kasper Jans.

- Vi vil meget gerne i kredsfinalen, men selvfølgelig er det svært. De sidste skoler, der er jo en grund til, at de er der, hvor de er, fordi de er gode, tænker jeg, men vi er der jo også, og så må det være op til os, at nå frem til kredsfinalen, sluttede Lillerøds analytiske anfører.

Fik ret
Efter cirka 17 minutter havde Lillerøds Kasper Jans driblet sig til et gennembrud. Det var noget, han havde prøvet før og 1-0 til de røde. Tre minutter herefter gjorde han det igen til 2-0 til de røde og 3-0 ved nummer otte - som der åbenbart rendte to rundt med.

Se også: Lige efter bogen

Johannesskolen ville ikke hjem til Hillerød med en sæk, så en offensiv blev sat ind og to hurtige mål ved Sebastian Hansen og Oliver Jepsen til et halvlegsresultat på 3-2 til Lillerød.

Fortsatte takterne
I 2. halvleg 18. minut blev Lillerød tilkendt et korrekt dømt straffespark. Og med en straffesparksudnyttelse på 100 procent, så må det jo betyde mål igen til Lillerød? Thomas Jakobsen skulle sparke.. Og helt korrekt. Så stod det så hermed 4-2 til de røde fra Lillerød.

Se det afgørende straffe her:

</p><p>Johannesskolen knækkede på det nærmeste sammen og i de sidste 10 minutter gik Lillerød fra 4-2 til 8-2. Set her bagefter, blev kampen afgjort med det straffespark, som Thomas Jakobsen scorede på.</p><p>Lillerødspillernes opmærksomhed var ved præmieoverrækkelsen rettet mod deres næste modstander, der bliver Vedbæk Skole i sjette runde. Kampen før kredsfinalen</p>

1 af 3 Johannesskolens havde ellers sendt denne 'spion' ud til Lillerøds seneste kamp, men uden profilen Jonathan Wind, virkede drengene knækkede på forhånd. (Foto: Allan Gade)
2 af 3 Lillerød Skoles Kasper Jans. (Foto: Allan Gade)
3 af 3 Lillerød Skoles anfører, Thomas Jakobsen, vil meget gerne i kredsfinalen. De tog endnu et vigtig skridt. (Foto: Allan Gade)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere