Anfører viste vejen

Is i maven: Topscorer-dronning nedlagt i feltet - Karoline tog ansvar

Karoline Juul i et godt løb. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Karoline Juul i et godt løb. (Foto: Stig Sinius Nielsen)

Netop som lærerne stod og skrev op, hvem der skulle sparke straffe, i pigekampen mellem Engelsborgskolen og Sjælsøskolen, blev hjemmeholdets Fiona Hjartved fældet i feltet.

Anfører klar
Gult kort til Sjælsø og straffe til Engelsborg. Fiona var for medtaget til at kunne sparke selv og måske lave sit mål. nr. 29. i årets turnering.

I stedet trådte anfører Karoline Juul frem og tog ansvar. Hun scorede sikkert til 1-0 - kampens resultatet.

Se fakta om kampen

Lige fra start var der intens stemning på begge hold. Det var tydeligt, at begge hold VILLE til kredsfinalen.

Før kampen ville Fiona slet ikke snakke topscorer - selv om flere af holdkammeraterne foreslog 70 kasser som mål. I stedet for de tidligere 65, som er blevet indfriet.

Se også: Holdt løfte om 65 mål

Fionas kommentar inden kampen var blot:

- Bare holdet kommer i finalen.

Fokuseret topscorer
En af Engelsborgskolens spillere sagde så:

- Hvem skal vi spille i mod?

- Sjælsøskolen, lød det fra en anden pige.

Fiona selv var tavs, for hun kender et par fra Sjælsø.

Se også: TV: Dronning Fiona lover 65 mål i år

Det er blandt andre Sjælsøskolens Mathilde Hansen, der til daglig spiller sammen med Fiona i Hillerød. Så de kendte til topscorer-dronningen - og der var en taktik for hende.

Stemningen i Sjælsøskolen var dog mere trykket af, at en af holdets stærke midtbanespillere, Frida Broneé, var sygemeldt, så man måtte omrokere lidt på holdet.

Begge hold manglede spillere
Det samme var tilfældet hos Engelsborgskolen, hvor holdets lille midtbanedynamo Wilma Johansen havde lagt sig med feber. Derfor startede man med to gange Laura (Gade Hansen og Hausch) på midten - med Frederikke Rostgaard helt fremme og Fiona ind imellem.

Se også: Søstre løfter holdet

Engelsborgskolen startede da også bedst og havde meget af spillet på midtbanen. Sjælsøskolen havde sat Ninka Brown til at passe på Fiona, og bagude havde man sat en stærk treback-kæde med Sahra Hagen, Mathilde Hansen og Julie Rasmussen, som hele tiden var klar til at følge op, når Fiona slap fri.

Sjælsøskolen havde trukket Oline Broneé lidt tilbage på midten sammen med Anna Damgaard og sat Christina Tanghøj på toppen. Men de havde det svært mod Engelsborgskolens godt organiserede forsvar - suverænt styret af anfører Karoline Juul sammen med Rebecca Busk og Signe Helligsøe.

Se også: TV: Dronning Katrines drømme skudt ned af Englene

Slap mere og mere fri
I anden halvleg fortsatte den lige kamp. Selv om Engelsborgskolens fløje Ellen Perregaard og Hannah Lohmann-Devantier lagde den ene flotte aflevering efter den anden til Fiona, var Sjælsøskolen hurtig og påpasselig. Men midt i halvlegen slap Fiona dog fri, men blev fældet lige uden for Sjælsøskolens straffesparksfelt. Fiona skød ikke særlig godt på det efterfølgende frispark. Men så 10 minutter efter slap Fiona igen fri. Denne gang nåede hun så indenfor Sjælsøskolens straffesparksfelt. Og målet faldt ved Karoline.

Se også: Oline løste opgaven

Resten af kampen pressede Sjælsøskolen med sine 10 spillere. Fiona bed smerterne i sig og hjalp Engelsborgskolens forsvar med at ride stormen af - og nu kan Engelsborgskolen så forsvare sit kreds-mesterskab fra sidste år mod vinderen af Maglehøjskolen mod Melby Skole.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

1 af 12 Her i en tæt duel om bolden. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
2 af 12 Fiona presses. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
3 af 12 Mange må ikke lade Fiona komme op i fart. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
4 af 12 Topscoreren skadet. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
5 af 12 Anna Binow fra Sjælsø klar på straffe. Hun fik fairplay-prisen efter kampen. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
6 af 12 De glade Engelsborg-piger. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
7 af 12 Ellen Perregaard med bolden. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
8 af 12 En bold sendt afsted. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
9 af 12 Der blev kæmpet for alle pengene. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
10 af 12 Engelsborg påpasselige. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
11 af 12 På Fiona-jagt. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
12 af 12 Karoline Juul i et godt løb. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere