TV: I kredsfinalen uden fyrværkeri

Mageligt: Sjette-runde kampen mellem Maglehøjskolen og Melby skole blev aldrig rigtig antændt

Anfører Therese Andersen, Maglehøj, i nærkamp. (Foto: Poul Gregersen)
Anfører Therese Andersen, Maglehøj, i nærkamp. (Foto: Poul Gregersen)

Efter at have set begge pigehold - Maglehøjskolen fra Ølstykke og Melby Skole - var der i mit hoved lagt op til en spændende konkurrence: Hvilken skole har den mest målfarlige spiller. Maglehøjskolen med Cecilie Madsen, der havde nettet fire gange eller Melby med Cecilie Madsen, der havde sat fem ind.

Forvirret? Bare rolig. Begge skoler har en kompetent angriber ved navn Cecilie Madsen.

Da samtidig Melby Skole havde fået Cecilie Lebæk med igen, måtte holdet fra Melby siges at være favorit. Cecilie Lebæk med ni mål i kampene indtil nu var ikke med i Melbys heroiske kvartfinalekamp mod Hornbæk.

Se også: TV: Kæmpede for slutspil med 10 piger

- Jeg var i praktik som dyrlæge den dag. Jeg tænkte virkelig på dem kl. 11.00, sagde Cecilie Lebæk inden kampen i dag.

- Det var så flot, at de vandt med kun 10 spillere, jeg krydsede fingre og var virkelig ked af ikke at være med, men er nu glad for at være tilbage. Og nu skal vi i kredsfinalen. Vi vinder og går videre, lød det skråsikkert fra den tilbagevendte topscorer.

Anderledes usikkerhed kunne dog spores hos Maglehøj-pigerne:

- Jeg har ikke fået spist endnu og har haft rigtig svært ved at koncentrere mig, sagde Rebekka Nehm fra Maglehøjskolen.

- Jeg er nervøs, men glæder mig meget. Jeg håber vi går hele vejen til finalen. Bare nu er vi bedre end drengene. Det er stort.

Blev aldrig et fyrværkeri
Om kampen kan siges, at holdene havde stor respekt for hinanden. De store chancer kom aldrig. Der var meget flot spil, men især Maglehøjskolens centerforsvar med Sara Palmelund og Emma Madsen og målmand Josephine Siwert gjorde det svært for Melby, der på deres side ikke fik det flydende angrebsspil i gang.

Samlet set havde Melby Skole mest spil, spillet var mest på Maglehøjs banehalvdel, de havde flest hjørnespark, men var på intet tidspunkt rigtige farlige.

Indtil sidste minut var fornemmelsen, at Melby ville hive en smal 1-0 sejr hjem, men desværre for dem lykkedes det ikke at score.

Så må der sparkes
Så måtte kampen afgøres i en straffesparkkonkurrence. Her scorede Maglehøj på de fire spark, mens Melby kun fik sat tre ind.

Se også: Hattrick-Madsen skød på kassen



Se også: Lebæk og Madsen fandt kassen

- Det er rimeligt stort, sagde anfører Therese Andersen fra Maglehøjskolen, lige efter kampen.

- Vi er aldrig nået så langt. Nu gælder det kredsfinalen, lød det fra anføreren, der allerede havde planen klar:

- Vi skal spille rigtig godt, vi skal spille hurtigere, der skal være flere dybdeløb. Og så skal vi tale mere sammen på banen. Vi taler alt for lidt sammen, sluttede Therese.

Så tæt på, og så ikke lykkedes, det kunne mærkes hos Melby-pigerne:

- Vi taber en semifinale. Skuffelsen fra træner Simon Josephsen, Melby Skole, var ikke til at tage fejl af.

- De andre har ikke én chance i hele kampen. Der er scoret to gange mod os i de fire foregående kampe. det var i Hornbæk, hvor vi var henholdsvis 10 og 9 spillere på banen.

- Og så taber vi på straffe.

Men Simon kunne dog godt finde forklaringen på Melbys nedtur:

- Vi fik aldrig vores spil til at fungere i dag. Vores ellers dygtige angribere lå for langt fra hinanden og så begyndte det at blive enkeltmands fodbold, hvor de for alt i verden ville score. Det er så ærgerligt.

Hos Melby Skole fik Hannah Aagesen fidusbamsen og Julie Nørner fairplayhåndklædet og hos Maglehøjskolen gik fidustbamsen til Sara Palmelund.

</p>

1 af 7 Anfører Therese Andersen, Maglehøjskolen. (Foto: Poul Gregersen)
2 af 7 (Foto: Jan Brændholt)
3 af 7 Maglehøj med pause-snak. (Foto: Jan Brændholt)
4 af 7 Maglehøj forsøger sig med et træner-løft... (Foto: Jan Brændholt)
5 af 7 Sejren i hus og kolde Carlsberg Sport. (Foto: Jan Brændholt)
6 af 7 Rebekka Nehm, Maglehøjskolen. (Foto: Poul Gregersen)
7 af 7 Anfører Therese Andersen, Maglehøj, i nærkamp. (Foto: Poul Gregersen)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere