Emilie brækkede begge arme i kredsfinale

Fældet: Maglehøjs dygtige kantspiller landede uheldigt ned efter en hård tackling

Emilie på sidelinjen efter uheldet. Hun tog det virkelig flot, selvom det gjorde nas. (Foto: Henrik Schou)
Emilie på sidelinjen efter uheldet. Hun tog det virkelig flot, selvom det gjorde nas. (Foto: Henrik Schou)

I kredsfinalen mod Engelsborg fik Maglehøj scoret et af deres to mål på straffespark.

Røg på hospitalet
Det blev begået på 12-årige Emilie Brændholt på en meget hård måde.

Se også: To straffespark - et til hvert hold

- Jeg skulle bare tage et træk uden om, og så kom hun (modstanderen, red.) løbende fra venstre, og så skete det, siger Emilie to dage efter kampen.

Et par dage, der er blevet brugt på et par ture til Herlev Hospital. Hun landede nemlig uheldigt ned og brækkede begge arme. Højre to steder og venstre et sted.

Hendes far, Jan, var ude og se kampen.

- Det skete et par minutter inden pausen. Så vi kørte afsted med det samme, sagde han.

- Fredag tog vi derind, og så måtte vi tilbage lørdag, fordi smerterne var for store, lyder det fra Emilie.

- Vi sov der til søndag, hvor operation var og så hjem igen nu her, fortalte Emilie, der på trods af uheldet var ved godt mod søndag - et par timer efter operationen i den ene arm var gået fint.

- Det gør stadig ondt, siger hun dog også - med et forsigtigt grin.

Se også: ÅRETS STØRSTE GALLERI - se 74 fede fotos og masser af TV-klip

Sej pige
Rigtig sejt af den dygtige venstrekant, som er med i Ekstra Bladet Skolefodbold for første år. Hun går i 6. klasse. De færreste får debut i turneringen så tidligt. Respekt.

- Jeg har spillet tre kampe i turneringen, siger Emilie, der kun lige er startet på en lovende skolefodbold-karriere. Hun er forrygende på kanten.

- Jeg spiller også i Ølstykke. Det har jeg gjort i to og et halvt år, siger Emilie kort inden, turen går mod hjemmet i netop Ølstykke igen. Med begge arme i gips de næste omkring fire uger - og med det gode humør i behold.

Se også: SLUT: Fiona bankede Maglehøj

Det er faktisk ikke første gang, Emilie brækker noget.

- Jeg har også brækket hånden engang. Det skete også i en fodboldkamp, forklarer Emilie med endnu et lille grin fra hospitalet af.

Respekt. En sej pige. Rigtig god bedring til Emilie.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

1 af 2 Emilie (med nr. 15) i en kampsituaiton i første halvleg. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Emilie på sidelinjen efter uheldet. Hun tog det virkelig flot, selvom det gjorde nas. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere