TV: Lukas' luskede løb

Tagfat: Ham kunne Herstedvester ikke rigtig fange i semifinalen

Lukas runder en modstander - det gjorde han flere gange. (Foto: Henrik Schou)
Lukas runder en modstander - det gjorde han flere gange. (Foto: Henrik Schou)

Oppe foran hærgede han sammen med Andreas 'Andy' Kjældgaard. Herstedvester-defensiven med Joel Kabongo i spidsen fik ikke meget ro.

Har et genialt samarbejde
Lukas og Andy formåede dog ikke at score i løbet af de 60 minutter, selvom det flere gange var tæt på. Især når Lukas trak ud på kanten og væk fra Joel, så han kunne sende bolden indover - lige efter Andreas' ben eller pande. Men gang på gang kom der en Herstedvester-spiller i vejen.

Men samarbejdet mellem Stavnsholts angrebsduo virker bare godt.

Også da Lukas trak et gult kort på Herstedvesters keeper Emil Larsen.

Du blev fældet af målmanden?

- Ja - og det gjorde godt ondt, forklarer Lukas efter den hæsblæsende dyst.

- Jeg tror, det var lige på stregen.

Der blev heller ikke dømt straffespark. I stedet blev det til frispark lige udenfor feltet, men det nappede Emilio, som var hoppet på kassen, flot.

Se også: TV: Hooligan-Magnus altid på plads

Han er markspiller, men det kunne hjemmeholdet ikke udnytte.

- Ja, det burde vi jo have udnyttet, lyder det fra Lukas, som også selv havde et par chancer. Han blev valgt til at være den første til at skyde straffe for Stavnsholt.

Kunne ikke udnytte overtal
- Vi snakkede om det, og jeg følte mig klar til ansvaret.

Og tænkte du på, det var en marksspiller, du skulle score på?

- Kun lidt. Jeg havde besluttet, hvor jeg ville skyde inden.

Sammenspillet på Stavnsholt-holdet fungerer rigtig godt. Kombinationerne flyder.

- Ja, 12 af os spiller også i Farum BK - fra U15 til U17 - Magnus (Hassing, red.) spiller i FCN.

Hør interview med Lukas her:

</p><a id="_899e15b8-07ce-4280-ba0e-2ed7a6989358" href="https://ekstrabladet.dk/skolefodbold/saadan-gik-finalerne-i-2014/4698445">Sådan gik finalerne i Farum</a><br /><br />