Sofias super-frispark afgjorde kampen

Klasse: Sofia scorede et fantastisk frisparksmål til sidst

Freja Nielsen - Hornbæks midtbanekreatør. (Foto: Poul Gregersen)
Freja Nielsen - Hornbæks midtbanekreatør. (Foto: Poul Gregersen)

Hornbæk Skole stillede med et hold bestående af elever fra femte, sjette og syvende klasse.

Se kampfakta

-Nogle piger fra niende klasse vil ikke være med. De er bange for, at der går for meget tid, hvis de når langt, sagde lærer Jesper.

Sille scorede
Respekt for det og så er det godt, at de 'små' selv kan.

Se også: Vandt 25-0

Bjørnehøjskolen kom bedst fra start, hvor den gode teknikker, Sille Falck, modtog bolden midt på Hornbæks banehalvdel og driblede sig fri med efterfølgende scoring. Her var der gået små 12 minutter.

Hornbæk havde dog det meste spil i halvlegen.  To minutter senere udlignede Michelle Rosenquist til 1-1.

Bolden kom ind i to forsøg efter et indlæg fra højre. Hornbæk kom yderligere foran 2-1, hvor Sofia bragede bolden i mål med et langskud.

Se også: Landsholdskeeper viste klassen

Så var det Bjørnehøjskolens tur til at udligne. Emilie Fuldby Olsen scorede til 2-2 efter godt forarbejde af den dygtige Sille Falck.

Det var pausestillingen.

Bølgede frem og tilbage
Andet halvleg var spil frem og tilbage. Skulle kampen slutte uafgjort med efterfølgende straffespark? Nej, det ville holdene ikke - og dog.

Se også: De raske drenge fra Rathlouskolen

Midt i halvlegen scorede først Caroline Schwartz for udeholdet og indenfor samme minut udlignede Frederikke for hjemmeholdet. Og så var vi lige vidt.

Sofia scorede
Vi var vidne til en god fight og pænt spil for begge holds vedkommende, men stadig en lille overvægt i spil og chancer til Hornbæk.

Det gav pote. Seks minutter før tid fik Hornbæk et frispark lige uden for straffesparkfeltet.

Se også: Hamse havde klassen

Sofia gik til bolden og sendte den direkte i nettet til føringen 4 - 3. Frisparket begået mod Hornbæks midtbanekreatør Freja Nielsen, der med stort overblik, snævre driblinger og et utroligt drive organiserede Hornbæks opspil.

Så var Bjørnehøjskolen knækket og lige inden slutsignalet cementerede Signe sejren med et skud langs jorden i venstre målhjørne.

Se også: Afgjort på straffe

Bjørnhøjskolens målmand, Chinasa Ementa, fik fairplayhåndklædet og fidusbamsen tilfaldt Julie Meyer.

Hos Hornbæk gik fidusbamsen til Freja Nielsen.

1 af 3 Sille Falck (i grønt) fra Bjørnehøjskolen blev første målscorer. (Foto: Poul Gregersen)
2 af 3 Hornbæk Skole har scoret. (Foto: Poul Gregersen)
3 af 3 Freja Nielsen - Hornbæks midtbanekreatør. (Foto: Poul Gregersen)