Træner Marie Rasmussen fra Allerøds U17-hold havde sat Engholmskolens hold godt op til dagens kamp mod Sjælsøskolen.
Og Engholmsskolen startede da også op med deres flydende kombinationsspil, og efter otte minutter satte Mathilde Højbjerg Wissing Engholmernes første mål ind bang Sjælsøskolens keeper Anna Binow.
På Engholmskolens midte strøede Kamilla Keiwe om sig med flotte afleveringer, og så kunne Sofie Arleth øge til 2-0 i det 14. minut.
Godt styr på forsvaret
Hos Sjælsø fik Julie Rasmussen bedre og bedre styr på forsvaret - og på midten styrede Mathilde Foged Hansen spillet flot - men fremme havde angriberne ikke en af deres bedste dage - heller ikke søster Lærke Foged Hansen. Men det havde til gengæld Caroline Eis Møller i Engholm-målet - så det stod stadig 2-0 til Engholmerne ved pausen.
Gentagelse
2. halvleg var nærmest en gentagelse af første - Kamilla Keiwe strøede igen om sig med flotte afleveringer - og efter fem minutter scorede Mathilde Højbjerg Wissing Engholmernes tredje mål - og selv om Sjælsø-tøserne kæmpede vildt i forsvaret - især den lille terrier Agnes Gregersen - så var angebet stadig ikke effektivt nok - ja, og gentog Sofie Arleth sin scoring i det 24. minut til slutresultatet 4-0 til Engholmskolen over Sjælsøskolen.