TV: Værter helt ude i skoven

Fornemt: Gæsterne leverede en sikker præstation

Anfører Julie Daae med fuld kontrol over bolden. Foto: Birger Dencker
Anfører Julie Daae med fuld kontrol over bolden. Foto: Birger Dencker

Både hjemmeholdet fra Kildegårdskolen og Skovlunde Skole stillede op med spillere, som ikke spiller fodbold til dagligt – herligt at disse piger gerne vil være med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Se kampfakta her.

Superfarlig duo
Skovlunde Skole satte sig med det samme på kampen - godt anført af især Sara Bursac og Julie Daae, der gjorde den store forskel i torsdagens kamp.

Der skulle gå 13 minutter, før vi fik kampens første mål, og det skyldtes især Kildegårdskolens keeper Viktoria Grindsted Nissen, som havde rigtig mange gode redninger kampen igennem.

Målet var ikke særligt velspillet, men et mål er et mål. Sara Bursac ramte bolden lidt skævt, og det snød fuldstændig hjemmeholdets keeper, og så stod den 1 – 0 Skovlunde Skole.

Målet til 2 – 0 stod Sara Bursac også for. Denne gang ramte hun den til gengæld klokkerent, og på 15 meters afstand bankede hun bolden i kassen.

Lige inden pausefløjt ville anfører Julie Kjær Daa også være med. Med et par snævre driblinger snød hun tre-fire af hjemmeholdets piger og placerede bolden op i det lange hjørne til 3-0. Endnu en gang var Viktoria i målet chanceløs.

Prisvinderne. Foto: Birger Dencker
Prisvinderne. Foto: Birger Dencker

Se også: Gæster videre med máner

Fortsatte, hvor de slap
Straks i anden halvleg så vi igen Sara Burcas trylle med små tætte driblinger, inden hun afsluttede med et hårdt skud, som målvogter Viktoria ikke kunne holde og derved 4-0 til Skovlundeskole.

Midt i anden halvleg kom hjemmeholdet lidt mere med i kampen, og Kildegårdskolen Jasmina Zilbeari blev fældet i straffesparksfeltet og korrekt dømt straffespark.

Hjemmeholdets målvogter Viktoria blev sat til at sparke, men desværre sparkede hun direkte på udeholdet målvogter Amalie Vinderballe.

Se straffesparket her:

Se også: Hanen galede højt

Skovtur
Skovlunde Skole satte herefter en hurtig kontra i gang, og Viktoria fik nu travlt med at løbe tilbage til sit mål. Hun var kun lige nået at komme ind på sit mål igen, da Skovlundes Amalie Sørensen lige ville vise, at hun også kan score mål og pludselig stod den 5-0 til Skovlundeskolen.

Kampens bedste spiller Sara Bursac var ikke færdig endnu. Fem minutter før slutfløjt tog hun endnu en gang en af hendes dribleture forbi flere forsvarsspillere, og med stort overblik sparkede hun bolden forbi Viktoria i målet til slutresultatet 6-0.

Keeper Viktoria havde travlt i torsdagens opgør. Foto: Birger Dencker
Keeper Viktoria havde travlt i torsdagens opgør. Foto: Birger Dencker