Erobrede kampen

Solidt: Stenhård præstation gav bonus

Intens fight. Foto: Allan Gade
Intens fight. Foto: Allan Gade

Ganløse Skole tog i dag imod Stenløse Privatskole. Stenløses piger var kommet for at erobre kampen, og det gjorde de til fulde. Se kampfakta her.

Stak af
Hovedindtrykket var, at der var 22 spillere på banen, som alle kunne spille fodbold, men Stenløse Privatskole ahvde bare tre-fire spillere, som stak fra alt og alle.

Gæsternes Angelina bragte sit hold i spidsen efter ti minutter, og i det 20. minut kunne Amélie gøre det til 2-0.

Se også: Hanen galede højt

Hav af chancer
I denne periode spillede gæsterne sig frem til et hav af chancer, men Malou Drewsen havde en god dag for Ganløse Skole og det var hendes fortjeneste, at hjemmeholdet kun var bagud med 3-0 ved pausen. Cecilie Byrnak nåede nemlig at runde første halvleg af med en scoring.

Ganløseholdet havde foruden målmanden også dygtige spillere som Viola Dejgaard og Alma Sade, men foreløbigt var de røget i gæsternes kværn.

Stenløse Privatskole leverede en fornem præstation i torsdagens kamp. Foto: Allan Gade
Stenløse Privatskole leverede en fornem præstation i torsdagens kamp. Foto: Allan Gade

Se også: TV: Målshow af Rylov

Som genfødt
Bortset fra at gæsterne scorede umiddelbart efter starten på anden halvleg, så kom hjemmeholdet genfødt ud til anden halvleg. De gik frisk til den, og kom da også til chancer i denne halvleg.

I slutminutterne, hvor stillingen var 5-0 til Stenløse, lykkedes det at slippe ud af kværnen, og her det var dygtige Viola fra Ganløse, der fik pyntet på resultatet 5-1 til Stenløse.