Afgørende ostemad

Exit: Et gult kort blev altafgørende for gæsterne

Kamp om bolden. Foto: Poul Gregersen
Kamp om bolden. Foto: Poul Gregersen

Der blev givet og taget i tirsdagens kamp mellem Rungsted Private Realskole og Nordsjællands Grundskole- og Gymnasium, der blev spillet i Hørsholm Idrætspark. Se kampfakta her.

Det var en jævnbyrdig kamp med dygtige spillere på begge mandskaber. Der blev gået til stålet. Mange lovlige, men også mange ikke-lovlige tacklinger blev begået.

Gik til stålet
Dommeren lod mange passere, brugte fordelsreglen ofte og gav kun ét gult kort i kampen. Denne ti-minutters udvisning blev til gengæld fatal for ét af holdene.

Det var et frispark, der satte gang i målscoringen. Hjemmeholdet fra Rungsted Private Realskole fik et frispark i venstre side, hvorfra Mads-Emil Røstbjærg sendte bolden direkte i mål på fornem vis.

Målet gav hjemmeholdet mere blod på tanden, og de nåede frem til kvalificerede afslutninger. Først målscoreren og dernæst Gustav Boernæs, der var alene med målmand Benjamin Bliigaard i udeholdets mål.

Udligningen til 1-1 kom dog lige før pausen. Her havde gæsterne tiltvunget sig et hjørnespark i venstre side, hvorfra bolden blev spillet ind over, hvor Noah Huremovic med et liggende vristspark hamrede bolden i nettet. Et fantastisk mål, som man gerne havde set gentaget på storskærm.

Alle midler tages i brug. Foto: Poul Gregersen
Alle midler tages i brug. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Pontus på pletten

Afgørende
Holdene fortsatte deres jævnbyrdige spil i anden halvleg, og begge hold gik efter sejren. Men så blev udeholdet tildelt et gult kort, og det vendte op og ned på kampen.

Udeholdet forsvarede sig bravt, men fem minutter før tid gik det galt. Mads-Emil Røstbjærg scorede sit andet mål til føringen til Rungsted Private Realskole.

Hjemmeholdet fik momentum, og gæsterne mistede pusten, så yderligere to mål så dagens lys til hjemmeholdet. Først Mads-Emil til 3-1 og derefter Elias Minzan til slutresultat 4-1 til Rungsted Private Realskole, der dermed er videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Udeholdet afslutter. Foto: Poul Gregersen
Udeholdet afslutter. Foto: Poul Gregersen