Blicher blev helt

Forsinket dommer: Dommeren kom for sent, men drengene leverede varen

Frederik Blicher var en af de store oplevelser for Lærkeskolen. Han scorede to mål mod Bækkegårdsskolen. (Foto: Peter Skov)
Frederik Blicher var en af de store oplevelser for Lærkeskolen. Han scorede to mål mod Bækkegårdsskolen. (Foto: Peter Skov)

Begge mandskaber var i fuld gang med opvarmningen til kampen på Ølstrykke Stadion. Kampen stod mellem drengene fra Lærkeskolen og Bækkegårdsskolen.

Dommeren kom dog for sent, så spillerne måtte varme længe op. Kampen blev først fløjtet i gang tre kvarter senere end den skulle have været. Men da den endelig blev fløjtet i gang, var den hele ventetiden værd.

Se også: Spanske lækkerier

Blicher blinkede som en diamant
Begge mandskaber var top klar til opgaven. Kampen blev afviklet i et fantastisk tempo, og der blev givet og taget. Det var dog Lærkeskolen, der kom bedst ud af første halvleg.

Frederik Blicher blev den store helt med både scoringerne til 1-0 og 2-0. I anden halvleg måtte han dog lade sig udskifte med en mindre skade.

Se også: Carlsberg Sport også med i kvartfinalerne

Direkte rødt
Anden halvleg begyndte dramatisk. Aasveen Nallathamby fra Lærkeskolen bremsede en Bækkegårds-angriber som bagerste mand. Det udløste direkte rødt kort, og dermed skulle Lærke-drengene forsvare deres føring med en mand i undertal.

Men i stedet tippede det den anden vej. Med ti minutter igen gik Saliou Diouf tilkæmpet sig et straffespark. Han eksekverede selv og scorede sikkert til 3-0.

Bækkegårdsskolen opgav dog aldrig, at kæmpe sig ind i kampen igen. Især Mathias Merz, som til dagligt spiller i AB, faldt i øjnene, ligesom Lyngby-spilleren Klaus Andersen også imponerede. Men første runde blev altså endestationen for Mathias, Klaus og Bækkegårdsskolen. På den anden side kan Lærkeskolen glæde sig over avancement og en flot 3-0-sejr.

På billedet ses de to modtagere af fidusbamserne, samt vinderen af fairplay-håndklædet. (Foto: Peter Skov)
På billedet ses de to modtagere af fidusbamserne, samt vinderen af fairplay-håndklædet. (Foto: Peter Skov)
 

1 af 2 Modtagerne af fidusbamser og fairplay-håndklæde. (Foto: Peter Skov)
2 af 2 Frederik Blicher var en af de store oplevelser for Lærkeskolen. Han scorede to mål mod Bækkegårdsskolen. (Foto: Peter Skov)