Bortvist træner: Det har jeg ikke prøvet før

Drama: Drengekamp i Hillerød endte med bortvisninger og gule kort

Hannebjergs keeper ude at tackel. Han trak senere i nødbremsen og fik et gult kort. Foto: Allan Gade
Hannebjergs keeper ude at tackel. Han trak senere i nødbremsen og fik et gult kort. Foto: Allan Gade

Sjælsøskolen havde pludselig ingen træner på sidelinjen. For træneren blev bortvist efter syv minutters spil og blev bedt om at forlade stadionanlægget. Træneren havde åbenbart højlydt kommenteret et gult kort, der blev givet til en af sine egne spillere. Markus Pedersen var den udviste spiller:

- Jeg havde ikke set ham komme, og så tager han benet op og falder, og så får jeg et gult kort, forklarede han.

Se kampfakta her

Forsvarsspiller: De var skarpere end os

Var kommet foran
I forbindelse med det gule kort var der protester fra træneren, og det fik så dommeren til at udvise træneren, som forlod stadionanlægget. Dermed måtte Sjælsø-spillerne selv styre løjerne.

Sjælsø var dog kommet foran i kampen umiddelbart før postyret ved Oliver Marky, der resolut sparkede bolden i mål.

Lidt efter bortvisningen blev der dømt straffespark til Sjælsø-drengene, der sagde tusind tak for det. Holdets anfører Emil Willer-Hansen sparkede bolden i mål selvom Hanebjergs målmand var tæt på at redde bolden.

TV: Endnu et clean sheet i skoven

Se det her:


Holdet uden træner fortsatte ufortrødent, og senere i halvlegen gjorde Oskar Kørvel det til 3-0 til udeholdet. Det var ikke meget, man så til Hanebjerg Skole. De havde i sæsonpremieren slået Grønnevang Skole - også fra Hillerød - med 2-1, og forventningerne til holdet var derfor store. Mange tilskuere var mødt op til kampen, men bagud 3-0 ved pausen og faktisk kun en enkelt chance til holdet var skuffende.

TV: Profil: Vores positioner gik i ged

Trak i nødbremsen
Dommeren fortsatte i anden halvleg med at styre kampen flot. Således måtte Hanebjergs målmand uden for banen for at have trukket i nødbremsen. Johan Rasmussen måtte trække i målmandstrøjen, og han klarede det efterfølgende frispark flot.

Senere måtte også Marcus Pedersen fra Hanebjerg Skole ud til afkøling. Og fordi han var så ophidset over udvisningen, valgte trænerteamet fra Hanebjerg at holde ham væk fra banen resten af kampen.

Masser af dramatik med mange spilstop, og det gik spillemæssigt ud over kampen, der derfor fremstod som et lidt forpjusket opgør, usammenhængende og rodet.

Fra keeper til angriber: Holm med hattrick

Spænding til det sidste
I kampens slutfase tog Hanebjerg sig sammen, mens Sjælsø-drengene kun ventede på, at kampen blev fløjtet af, så de kunne komme videre til den næste kamp. Emil Sørensen scorede til 3-1 og Gustav Møller til 3-2. Derefter fløjtede dommeren kampen af, så Sjælsøskolen vandt 3-2.

Sjælsøs bortviste træner Jonas Juuhl Hansen efter om situationen med bortvisningen

- Det har jeg sørme aldrig prøvet før. Nu har jeg været træner i 12 år og har aldrig så meget som fået et gult kort. Nå, men dommeren gav os et tyndt straffespark bagefter, og drengene har klaret sig flot.

Anfører: Tænkte ikke over vi kom bagud