De brændte chancers kamp

Skydetelt: I intens drengekamp var der alt andet end skarphed foran mål

Jonas Rasmussen redder for Frederiksværk. Foto: Poul Gregersen
Jonas Rasmussen redder for Frederiksværk. Foto: Poul Gregersen

Holdet fra Kornmarkskolen i Skævinge havde noget at leve op til. Deres første kamp sidste år var mod netop Frederiksværk Skole Enghave. En sejr på 3-0 var indledningen til en succes, som ingen havde regnet med. Syv kampe blev det til - sluttende med kredsfinalen, hvor Kornmark tabte til holdet fra Borupgård i Snekkersten.

Styrmand Mollerup ved roret

Er klar igen
Borupgård blev den senere vinder af hele turneringen. To spillere fra det hold var med igen i år: Patrick Sylvest og anfører Nasnain Naeem.

- Det var fabelagtigt, huskede Patrick, da vi talte med ham inden kampen.

- En fantastisk oplevelse!

- Det er et nyt hold. Ikke så fysisk stærke med mange små, teknisk begavede spillere. Vi har haft én træning for at få styr på holdet, pointerer han.

Andet end fysik
Rigtigt er det, at holdet ikke er fysisk stærke, men rigtigt er det også, at deres tekniske formåen er helt i top. Til gengæld kniber det med det taktiske - ikke i forsvars- og midtbanezonerne, men når de kommer frem på den sidste tredjedel af banen. Holdet er for let at stoppe, og det udnyttede Frederiksværk Enghave i stor stil i første halvleg. Når de havde erobret bolden, var der kun én vej, og det var fremad.

Se kampfakta her

Frederiksværk havde nogle kæmpe chancer, der burde have været omsat til mål. På tværs af Kornmarkens mål i målfeltet. Forbi målmanden. Meget godt spil. Pludselig kom der en snorlige frispilning op ad banen fra egen banehalvdel. Mikkel Ladefoged med afleveringen frem til Magnus Nielsen, men det løb ud i sandet.

Rasmus med flot redning. Foto: Poul Gregersen
Rasmus med flot redning. Foto: Poul Gregersen

Igen en frispilning helt tæt på mål, hvor den rutinerede Nasnain Naeem kom på tværs og erobrede bolden. Det gav et hjørnespark og en chance, som burde have siddet i kassen. Anfører Frederik Larsen var en vigtig brik i Frederikværks angrebsspil. I bevægelse og spilbar hele tiden. Desværre bruger han også megen tid på verbal udfoldelse.

Spark til den
I denne periode havde Kornmarken maksimalt to situationer, der kunne kaldes chancer.

- Hak til bolden! Skyd på mål, når I har chancen, var trænerens bemærkninger i pausen.

- I har haft så mange chancer. Nu skal det omsættes i mål i anden halvleg.

Patrick i nærkamp med modstandere. Foto: Poul Gregersen
Patrick i nærkamp med modstandere. Foto: Poul Gregersen

Red stormen af

Og der kom flere afslutninger i anden halvleg. Den første efter ni minutter, hvor en Frederiksværk-spillers skud ramte overliggeren og røg ud af banen. Syv minutter efter var det et langskud, der dog gik tæt forbi mål.

Kornmarken fortsatte deres spil, hvor Anton Guise havde et dejligt solo-gennembrud, men hvor afslutningen var for svag. Hasnain Naeem havde et langskud lige forbi mål, og Oliver Søgaards skud måtte målmand Jonas Rasmussen sende til hjørne. Et frispark lige udenfor feltet forsøgte Anton Guise at liste over muren og i mål, men uden resultat. Også Andreas Skov havde en stor chance.

Måtte i straffe
0-0 var resultatet af kampen, og der skulle straffespark til. Den vandt Frederiksværk Enghave 4-2.

- Det var en tæt kamp, udtalte anfører Frederik Larsen fra Frederiksværk Skole Enghave efter kampen.

- Vi havde det meste af spillet, men kunne ikke score. De var gode i deres kontraangreb.

Anfører Frederik Larsen fra vinderholdet. Foto: Poul Gregersen
Anfører Frederik Larsen fra vinderholdet. Foto: Poul Gregersen

TV: Sprintede sejren hjem

- Vi havde så mange store chancer, der burde have givet mål, men desværre for os skete det ikke. Jeg synes vi har et godt hold, lød det fra Frederik, som sparkede det fjerde straffespark for Frederiksvæk Skole og scorede sikkert.