Det hele tippede rundt

Skuffelse: Værter smed 2-0-føring

Udeholdet trak det længste strå. Foto: Søren Møller
Udeholdet trak det længste strå. Foto: Søren Møller

Tibberupskolens piger skulle revanchere nederlaget, som drengene fik mod Humlebæk Skole, og det så længe ud til, at det skulle blive en svær opgave for udeholdets piger. Se kampfakta her.

Især, da hjemmeholdet efter 10 minutters spil førte med 2-0.

Især Humlebæks hurtige højre fløj Rebecca Hartmann spurtede flere gange fra udeholdets forsvar og fik lagt nogle gode bolde ind over.

2-0 er den farligste føring
Der er nogle, der siger at 2-0 er den farligste føring. Om det er rigtigt, skal vi lade være usagt, men det sker da med jævne mellemrum, at en tomålsføring bliver sagt over styr.

Om det skulle gå så galt for Rebecca og hendes holdkammerater måtte tiden så vise.

Men det gik da den vej, da Tibberups Mille Marie Lund Jørgensen sidst i første halvleg fik reduceret til 2-1.

Hjemmeholdet på bolden. Foto: Søren Møller
Hjemmeholdet på bolden. Foto: Søren Møller

Se også: Humlebierne stak af

Tips
I pausen fik begge hold gode tips af deres lærere, og der kom da også et par chancer i begge ender. Men to dygtige målmænd Katie Louise O'Conner hos Tibberup og Ursula Andersen hos Humlebæk Skolen gjorde deres for0 at holde målscoringen nede.

Dog kunne Ursula Andersen ikke gøre noget, da Mille Jørgensen gik solo efter et kvarters spil af anden halvleg og gjorde det til kampens slutresultat 2 -2.

Se også: Trekløveren slog til

Fra pletten
Det skortede dog ikke på chancer til sidst, hvor især hjemmeholdet var tæt på, men vi måtte ud i straffesparkskonkurrence for at få det hele afgjort.

Her var Tibberup Skole bedst og vandt denne med 3-2 og 5-4 samlet og er dermed videre til anden runde.