Dominerede fra start

Ville lege med: Målmand Julie Pedersen bevægede sig frem på modstandernes halvdel

Sofie Tingager scorede til 4-0, og dermed var hendes hattrick i hus. Foto: Poul Gregersen
Sofie Tingager scorede til 4-0, og dermed var hendes hattrick i hus. Foto: Poul Gregersen

En god kunstbane i Allerød var ramme om pigekampen mellem Skovvangskolen og gæsterne fra Birkerød Privatskole i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Vi havde gerne set, at vi ikke havde været oversiddere og først kommet ind i tredje runde, fortalte gæsternes træner Eric Stenhardt inden kampen.

- Så havde vi måske fået et kamp mere.

Hjemmeholdets Julie Pedersen havde inden kampen scoret tre mål, men i denne kamp stod hun på mål.

- Vi har afbud fra vores målmand, og så blev det mig. Jeg spiller fodbold til daglig og ved selvfølgelig, hvad målmanden må og ikke må, fortalte Julie inden kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Ensidigt lokalbrag

Dominerede spillet
Det blev en ensom position for Julie i målet. I anden halvleg løb hun faktisk rundt på modstandernes banehalvdel og spillede fodbold, selvom hun egentlig stadig stod på mål.

Julie Pedersen reddede et par straffespark og scorede det afgørende mål, da Skovvangskolen gik videre efter straffe mod Toftevangskolen.

Værteren var totalt overlegne. De dominerede fra start, og der stod 1-0 efter fem minutter.

Målmanden var ved siden af målet, da bolden blev spillet ind til Signe Tingager, der ikke havde besvær med at sparke den i mål.

At der skulle gå et kvarter, inden hjemmeholdet scorede igen, skyldtes benhårdt arbejde hos gæsterne. Det blev pisket frem af anfører Cathrine Nielsen. Når de havde bolden, forsøgte hun at få et angreb iværksat. Det var oftest i samspil med Smilla Engelsted, men deres angreb var lette at trævle op for værternes anfører Julie Shødt. Hun styrede forsvaret og sine medspillere med sikker hånd.

Efter 20 minutter scorede Signe Tingager sit og holdets andet mål efter flot 1-2 spil med Mathilde Mikkelsen. Signe var kommet driblende og brugte Mathilde som bande, og så var hun igennem. Flot detalje, som vi så flere af i kampen.

Gæsternes Smilla Engelsted lagde mange kræfter i forsvaret. Foto: Poul Gregersen
Gæsternes Smilla Engelsted lagde mange kræfter i forsvaret. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Keeper afgjorde løjerne

Udbyggede føringen
Det tredje mål var et rent energimål. Værterne havde hentet bolden på kanten af eget straffesparkfelt og fik hurtig bragt den helt op i gæsternes felt. Efter lidt klumpspil kom bolden til Mathilde, der stod helt blank for mål, vendte sig om og scorede.

- Ja, jeg tacklede simpelthen bolden fra hende og kom mellem målmand og mål, og så var det jo bare at score, huskede Mathilde efter kampen.

De enkelte gange, gæsterne var i nærheden af målet, var det typisk anfører Cathrine Nielsen. Det var også hende, der kort før pausen havde et skud, der fortjente en bedre skæbne end at gå forbi målet.

Kampen stod 3-0 ved pausen.

Signe Tingager scorede hattrick i kampen. Foto: Poul Gregersen
Signe Tingager scorede hattrick i kampen. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Højt tempo i tæt fight

Lukkede ballet
Anden halvleg var som første. Hjemmeholdet fik scoret ved Signe i det 37. minut til 4-0. Dermed var hendes hattrick i hus.

Efterhånden var det blevet koldt og kedeligt for Julie Pedersen at stå i målet. Hun gik nu med helt op på modstandernes banehalvdel. Tilbage på egen halvleg blev anfører Julie Shødt, der fra sin plads som sweeper havde overblikket.

Det blev 5-0 ved Mathilde Mikkelsen, der opfangede målmandens udspark og returnerede bolden ind i målet.

Hjemmeholdets Victoria Fusager erobrede selv bolden i højre side og driblede mod nærmeste stolpe. Her fik hun bolden ind mellem stolpen og målmanden til 6-0.

Det blev Marie Fredsgaard, der lukkede og slukkede til 7-0 fem minutter før pausen. Endnu engang var der klumpspil og en halvklaring af målmand Anne Holmegaard, der ofte var fuldstændig prisgivet af sine medspillere.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Skovvangskolen - Birkerød Privatskole, 7-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Mathilde Mikkelsen, Skovvangskolen
Cathrine Nielsen, Birkerød Privatskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Anne Holmegaard, Birkerød Privatskole

Se også: Buldrede videre

Sidder på rygraden
Mathilde Mikkelsen havde følgende kommentarer efter kampen:

- Signe Tingagers og mit sammenspil bunder i, at vi begge spiller fodbold på eliteniveau. Signe i Allerød og jeg i FC Nordsjælland/Farum. Selvom der er to år imellem os, har vi prøvet at spille sammen, mens jeg spillede i Allerød.

Mathilde Mikkelsen (tv) og Signe Tingager (th) scorede tilsammen fem mål. Foto: Poul Gregersen
Mathilde Mikkelsen (tv) og Signe Tingager (th) scorede tilsammen fem mål. Foto: Poul Gregersen

- Så sidder det også på rygraden. Vi er vant til hurtigt spil og ved, hvordan vi skal komme forbi en modstander.

I næste kamp skal Lillevangskolen møde Kratbjergskolen i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Det glæder jeg mig til. Jeg har selv gået på Kratbjergskolen. Det bliver en jævnbyrdig kamp med mange nærkampe, sluttede Mathilde inden hun gik i bad.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere