En halv time blev udslagsgivende

Kynisme: Afgjorde kampen efter pausen

Der var mange gode forsøg fra begge hold i opgøret. Foto: Erik Larsen
Der var mange gode forsøg fra begge hold i opgøret. Foto: Erik Larsen

Balsmoseskolens drenge tog hjemme imod Herlev Byskole, og det skulle vise sig at blive en tæt dyst.

Vi startede i det flotteste vejr, men da der manglede to til tre minutter, begyndte det at trække sammen, og vi nåede da også at få nogle kraftige dryp.

Det var en rigtig drengekamp med nogle gevaldige tacklinger. Nogle var også over stregen, men den myndige dommer sørgede for, at vi trods alt fik klaret kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fysikken overvandt teknikken

Godt fra land
Hjemmeholdet bragte sig foran i det tiende minut, hvor bolden kom ind foran mål fra venstre side. Den lille og vakse William Henriksen lod lige bolden hoppe enkelt gang, før han fik godt ram på den. Bolden fløj mod det lange hjørne og ramte stolpen på vej ind i nettet. 1-0 ti Balsmoseskolen.

Otte minutter senere kom udligningen, da Xondril Owusu med en flot stikning fandt Valon Emini, der løb fra sin oppasser og til sidst afdriblede målmanden.

Lækker scoring til 1-1 der også var stillingen ved pausen, selvom der var masser af gode tilbud resten af halvlegen. I denne periode spillede begge hold flot fodbold.

Træner Denis fra Herlev Byskole samlede sine spillere i pausen:

- I spiller godt, men der skal skydes mere udefra. Så kom ekstra ind i kampen, så vinder vi, lød de vise ord fra træneren.

Se også: TV: Mål fra midten

Afgjorde sagerne
Nogle minutter inde i anden halvleg fik Oscar Bruun fat på bolden midt på modstandernes banehalvdel. Han betænkte sig ikke et sekund, men løftede i stedet bolden over i det lange hjørne uden chance for målmanden.

Et elegant mål som nu bragte Balsmoseskolen i førertrøjen med 2-1. Men det skulle blive endnu bedre, da Jonathan Kimchi elegant fik scoret til 3-1 med ti minutter tilbage af opgøret.

Balsmoseskolen har flere gode spillere, men én der faldt meget i øjnene, var bageste mand i forsvaret, Adam Kristensen, der fortjent fik sit holds fidusbamse. Han havde overblikket og fik fat på en masse.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen