Favoritterne var farlige

Sikker sejr: De var favoritter på forhånd og hev også en komfortabel sejr på 3-0 hjem

Glade Marie Kruses-drenge. Sammen med et par af pigerne, som heppede. (Foto: Peter Skov)
Glade Marie Kruses-drenge. Sammen med et par af pigerne, som heppede. (Foto: Peter Skov)

Det blev et brag af en kamp mellem de to naboskoler på Marie Kruse Skoles hjemmebane i fantastiske omgivelse fuldt med tilskuere på begge langsider. Det var lagt op til en meget lige kamp.

Se kampfakta her

Stavnsholtskolens anfører, Emre Vurucu, sagde kort inden kampen:

— Jeg kender de fleste fra min hverdag i Farum Boldklub, og jeg ved, hvor gode de er. De er klare favoritter mod os. De har flere rigtig gode spillere end vi har. Alle kan spille fodbold på højt niveau, men jeg forventer en meget lige kamp, og så må vi se, om vi kan drille dem lidt.

De to hold klar til start. (Foto: Peter Skov)
De to hold klar til start. (Foto: Peter Skov)
 

Kampen blev afviklet i et enormt højt og hæsblæsende tempo med en anelse overtag til hjemmeholdet. Deres meget hurtige kombinationer flød både bredt og dybt, krydret med lange sideskift fremad i banen. Stavnsholtskolen forsvarede sig godt og kom også ind i mellem op i hjemmeholdets straffesparksfelt, men de blev aldrig i denne fase rigtigt farlige.

Hjemmeholdet kom foran med 1-0 efter 25 minutter på et meget velspillet angreb, hvor bolden ender ude hos Joachim Reitzel i højre side af feltet, og hvor fra han resolut sparkede bolden i mål. Denne stilling varede halvlegen ud.

Se også: Herrefight

Se også: Kruse-nde sikker sejr

Stavnholts pausesnak. (Foto: Peter Skov)
Stavnholts pausesnak. (Foto: Peter Skov)
 

Misbrugte straffe
Efter cirka 15 minutter i anden halvleg fik gæsterne et straffe, hvor kampens dommer vurderede, at Ferhat Saribayir blev nedlagt ulovligt inde i feltet. Stavnsholtskolens anfører, Emre Vurucu, påtog sig ansvaret, men han skød forbi langs jorden tæt ved den ene stolpe.

Det misbrugte straffe tømte udeholdet for den sidste energi, og Maria Kruses Skole scorede i kampens sidste otte minutter yderligere to mål til slutresultatet 3-0. Først ved Christoffer Brønd og sidst ved Victor Michelsen, der også skyldte sit hold et mål, ved i anden halvleg at brænde en kæmpechance.

I den afsluttende fase af kampen havde Stavnsholtskolen et brag af et langskud langt ude fra. Skuddet ramte midten af overliggeren, og i situationen forekom hjemmeholdets målmand, Sofus Koch, helt chanceløs, men heldet var med ham.

Fortjent sejr til hjemmeholdet, der formåede meget solidt at forhindre udeholdets anfører, Emre Vurucu, i at give de store prøver på hans ellers store talent.

Se også: TV: Drømmemål sikrede sejren

Han forklarede kort efter kampen:

— Det blev netop så svært, som vi havde snakket om og prøvet at forberede os på. Vi ramte ikke vores niveau, og de var bare bedre. Fuldt fortjent sejr, sagde den afklarede anfører, Emre.

Skal udnytte chancerne
Hjemmeholdets første målscorer, Joachim Reitzel, sagde efter kampen, fangede Ekstra Bladet Skolefodbold også efter kampen:

— Vi har flere boldspillere på holdet, og vi er simpelthen bare mere et hold end Stavnsholtskolen. Vi glæder os allerede til næste kamp. I dag var vi bedre, men vi må så prøve at forbedre os yderligere, særligt score på alle vores chancer.

De tre prisvindere. (Foto: Peter Skov)
De tre prisvindere. (Foto: Peter Skov)

Tidligere finalist
Fairplay-håndklædet blev tildelt udeholdets Onurhan Cetinkaya for en imponerede indsat på midtbanen, fight og altid rene tacklinger. Fidusbamserne blev tildelt Mads Glæsel Pedersen - Stavnsholtskolen, og Marie Kruse Skoles Tobias Emil Stjernegaard, der spillede en fantastisk kamp og var banens meget iøjefaldende skikkelse. Han fik krampe i anden halvleg og måtte ud til en mindre pause, men han nåede dog tilbage på banen igen inden slutfløjtet.

Tobias udtalte kort om situationen:

— Jeg spiller i angrebet til dagligt, og jeg er slet ikke vant til at løbe så meget på midtbanen, som jeg gjorde i dag.  Det var en dejlig og intens kamp, som vi vinder fortjent. Jeg vil gerne sige tak for den store opbakning vi har fået i dag. Og alle kan logge ind på Facebook under "Sus og Dus - Universet", hvor der vil være yderligere bemærkninger og kommentarer fra eleverne på skolen om kampen.

Stavnholtskolen er ude af årets turnering, men har tidligere været langt i Ekstra Bladet Skolefodbold. Læs om deres bedrifter fra sidste års turnering her:

Se også: Finalist: Stavnsholtskolen

Se også: ZOOM: Stavnsholtskolen - Herstedvester Skole

Se også: ZOOM: Stavnsholtskolen - Sjølundsskolen

1 af 3 Gang i kampen. (Foto: Peter Skov)
2 af 3 Stavnholts pausesnak. (Foto: Peter Skov)
3 af 3 Glade Marie Kruses-drenge. Sammen med et par af pigerne, som heppede. (Foto: Peter Skov)