Fløj videre

Farlig trio: Lavede mål på samlebånd

Hjemmeholdet væltede i chancer og lavede også mange mål i opgøret. Foto: Søren Møller
Hjemmeholdet væltede i chancer og lavede også mange mål i opgøret. Foto: Søren Møller

Hillerød Vest Skolen havde et trick, som Helsinge Realskole ikke var helt forberedt på. Det var Hillerøds højrekant Cæcilie Terkelsen, som gang på gang løb fra Helsinge-forsvaret, og enten scorede hun eller også spillede hun en holdkammerat fri til samme resultat.

Se kampfakta her.

Se også: Slog til i rette tid

Flyvende fra start
Allerede i det andet minut spillede Cæcilie så Isabella Larsen fri foran mål, så hun kunne bringe hjemmeholdet foran 1–0, og i næste minut var det så Cæcilies egen tur til at score, hvor hun var stukket af fra gæsternes forsvar. Cæcilie er ikke så stor, men hendes små ben pisker bare af sted som små trommestikker.

Lidt senere var det så Isabellas tur til at lave en assist til Cæcilie, og der stod nu 3–0 på måltavlen.

Og da Sophie Bülow bragte hjemmeholdet foran med 4–0 inden pausen, så var den kamp afgjort. Det skal siges til Helsinge Realskoles ros, at de aldrig gav op. De kæmpede det bedste, de havde lært, men de var oppe mod overmagten.

Se også: TV: Drama fra pletten

Trio fortsatte showet
Efter pausen scorede Isabella, Sophie og Cæcilie nok en gang, inden Sofie Prang til stor jubel for sine holdkammerater reducerede til slutresultatet 8 -1 til Hillerød Vest Skolen.

- Jeg spiller selv i B93 på Østerbro. Min forrige klub i Helsinge gik lidt i opløsning, og min træner gik så til B93, og derfor spiller jeg nu der. Jeg spiller stadig på U13-holdet, og vi er ved at få et rigtig godt hold derinde, sagde Cæcilie efter kampen.

Cæcilie var også med på skoleholdet sidste år, hvor de blev slået ud i første runde. I år håber den talentfulde spiller på, at de kan komme langt. Og det kan sagtens være, at det sammenspil hun har sammen med Isabella Larsen og Sophie Jørgensen, kan bringe holdet fra Hillerød langt i år.